Elever fra Frederikshavn Gymnasium i Japan og Sverige

Elever fra Frederikshavn Gymnasium i Japan og Sverige

28. oktober 2024 - kl. 5:26 - af

I øjeblikket har Frederikshavn Gymnasium ti elever og to lærere på besøg på Hidaka High School i Japan. De ti elever havde i foråret besøg af et tilsvarende antal elever fra Japan, så der er tale om et genbesøg. Under opholdet bor eleverne fra Frederikshavn Gymnasium hos de japanske familier og indgår dermed i den almindelige dagligdag. De danske elever har også undervisning på Hidaka High School og indgår i skolens eftermiddagsaktiviteter. Her har de bl.a. spillet japansk harpe, haft om japansk anime, spillet baseball og lært om japanske skrifttegn.

Eleverne har også haft tid til sightseeing – bl.a. i Osaka, Kyoto og ved Shirasaki coast, og de har besøgt museer med fokus på tsunamier og pilgrimsrejser, ligesom de har deltaget i besøg af mere officiel karakter hos bl.a. byens borgmester.

Torsdag gik turen til Johannes Knudsen “memorial” og statuen af Johannes Knudsen, der skuer ud over havet i retning mod Danmark. Johannes Knudsen er den egentlige årsag til det efterhånden meget stærke bånd mellem Frederikshavn og Wakayama. Den frederikshavnske maskinmester ofrede i 1957 sit liv i forsøget på at redde en japansk fisker i havsnød. Johannes Knudsens minde æres årligt i Wakayama med en ceremoni.

Samtidig med besøget i Japan, er en gruppe elever fra Frederikshavn Gymnasium taget til Kristinehamn i Sverige, hvor de deltager i en international Erasmus-konference. Sammen med unge fra andre lande skal de her arbejde med mental sundhed. En af de efterfølgende Erasmus-konferencer skal foregå i Frederikshavn.

”De internationale aktiviteter prioriteres højt på Frederikshavn Gymnasium. Det er vigtigt, at vores elever oplever andre mennesker og kulturer, der ikke altid tænker som dem selv. Det kan eleverne opleve i forbindelse med ferier, men de faglige sammenhænge, som vores rejser indgår i, giver nogle helt specielle erfaringer, der udfordrer eleverne og får dem til at kigge ud i verden med lidt andre øjne”, siger rektor Thomas Svane.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Elever fra Frederikshavn Gymnasium i Japan og Sverige' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger