Oktober i Sæby Kirke

Oktober i Sæby Kirke

17. oktober 2024 - kl. 5:14 - af

Kom med på en billedrig tur til Normandiet og Bretagne
Spændende kyster med tidevand, Invasionen på D-dagen og krigskirkegårde, flotte katedraler, Bayeux tapetet, et 70 m langt broderi fra år 1060, Monets Have og klosterøen Mont Saint Michel, er blot noget af det, man kan stifte bekendtskab med og opleve på Frankrigs nordkyst.
Til Kirkens Dagligstue fredag den 18. oktober kl. 14.30 i Mariehuset vil Solveig og Keld Skovgård fortælle fra en tur i den del af Frankrig. Men inden der bliver fortalt serveres der kaffe m.m.

Kirkens Kalkmalerier fortæller
Sæby Kirke har i loftet meget smukke kalkmalerier – de fortæller kristendommens historie – derudover er der utallige andre historier gemt i kirkens smukke, gamle udsmykning. Kalkmaleriernes billeder er egentlig fra den katolske kirkes sidste blomstring – men fortællingen fortsætter i Sæby Kirke på nye måder efter den lutherske reformation. Sognepræsterne Keld Skovgaard og Mads H. Callesen fortæller.
Det foregår tirsdag den 22. oktober kl. 19.30 i kirken.

Jesus bliver væk
Til Børnekirke den 23. oktober kl. 17.00 fortæller hunden Credo sammen med præsten Peter samt Kirsten og Vivian om dengang Jesus blev væk fra sin far og mor – og hvordan de ledte efter ham. Her er alle børn og deres voksne velkommen.

Politifortælling til suppeaften
Torsdag den 24. oktober er der spis-sammen-aften i Mariehuset kl. 18.00. Her serveres suppe. Efterfølgende vil Ove Pape fortælle om sit spændende arbejde ved politiet, om livet inden den aktive tjeneste og efterfølgende som aktiv pensionist i Sæby. En suppeaften er samvær, hygge, spisning og foredrag.

Alle er velkommen til begge arrangementer.

Aftenmeditation
Torsdag den 17. oktober kl. 20.00 og hver søndag kl. 10.00 er der gudstjeneste med musik, fællessang, bøn og prædiken – efterfulgt af fælles kirkekaffe.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Oktober i Sæby Kirke' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger