Musikalsk oplevelse i Teaterforening og Sæby Kirke
2. oktober 2024 - kl. 5:34 - af Jeanette Wildenhoft
Sæby Kirke var fyldt, da sangerne Thomas Peter Koppel og Jonathan Koppel sammen med pianisten Miles Lallemant og guitaristen Allan Sjølin søndag sang og spillede.
Det skete som led i Frederikshavn Teaterforenings bidrag til fejring af Sæbys 500-års købstadsjubilæum og foregik i Operettekompagniets opsætning.
Næsten 250 publikummer var på plads i kirken – heriblandt borgmester Birgit S. Hansen og formand for Kultur- og Fritidsudvalget Peter Laigaard.
Koncerten blev smukt indledt af Jette Juul Holm Klarup, der fremførte sin nyskrevne sang til Sæbys ære.
Alle sange – iblandet sketches undervejs – blev særdeles vel modtaget af publikum, som kvitterede med stor applaus.
Det var en smuk, kulturel oplevelse for det fremmødte publikum.
Tekst: Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Musikalsk oplevelse i Teaterforening og Sæby Kirke' til en bekendt