Hjertecafeer om når 2 bliver til 1
2. oktober 2024 - kl. 5:20 - af Jeanette Wildenhoft
Hjerteforeningen Sæby afholder i de kommende uger 4 hjertecafeer på Sæby Bibliotek.
Hjerteforeningen vil forsøge at komme omkring nogle af de situationer, som opstår, når man mister sin samlivspartner.
Derfor har temaet for de 4 caféer fået overskriften “Når 2 bliver til 1”.
Den 9. oktober kommer advokat Helle Mørch Sørensen fra Advokatfirma Hjulmand & Kaptain på besøg. Den 23. oktober er gæsten provst Peter Jessen.
Den 6. november er der café med bedemand Anita Olsson, og rækken af hjertecaféer i denne omgang slutter den 20. november med besøg af sygeplejerske og sorgrådgiver Rebekka Vesyergård Larsen.
Hver cafe har en times oplæg, hvorefter der er plads til spørgsmål. Det er gratis at deltage, men tilmelding forud er nødvendig
Desuden er Hjerteforeningen klar til at starte “Madkursus for enlige” med Leif Holm som instruktør, og i samarbejde med Benefit tilbydes hjertemotion, tilrettelagt ud fra faglige retningslinjer og anbefalinger, som tager hensyn til de fysiske og mentale udfordringer, som hjerte-kar-patienter kan opleve i hverdagen.
Endvidere tilbydes regelmæssige motionsture mandage og onsdage.
Foredraget med Thomas Evers Poulsen er udsat til den 28. januar 2025.
Billetter kan købes på Manegens hjemmeside.
Se mere på Hjerteforeningen Sæbys hjemmeside.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Hjertecafeer om når 2 bliver til 1' til en bekendt