Deltag i vildtmiddag på Sæbygaard og fejr Sæbys Købstadsjubilæum
27. september 2024 - kl. 4:15 - af Jeanette Wildenhoft
I år har Sæby 500-års Købstadsjubilæum, og fejringen af jubilæet fortsætter, når Frederikshavn Kommune inviterer til stor vildtmiddag på Sæbygaard fredag den 11. oktober.
Sæbygaard danner rammen om en fantastisk vildtaften fredag den 11. oktober fra kl. 18.00.
Vildtaftenen er en jubilæumsmiddag, som fejrer Sæbys 500-års Købstadsjubilæum, som bliver fejret med mange forskellige arrangementer hele jubilæumsåret igennem.
Til jubilæumsmiddagen bliver gæsterne modtaget i slotsgården med bål og snack tilberedt på bål. I riddersalen er der dækket op og der serveres en treretters menu med tilhørende vin.
I løbet af aftenen vil der være underholdning. Derudover vil Museumsinspektør Jens Tidemand fortælle Sæbys 500-års købstadshistoriehistorie, falkoner Julie Weinreich Sørensen kommer med en falk og fortæller om falkejagt, og naturvejleder Bo Storm fortæller om jagt i historien. Ydermere underholder jagthornsblæsere når gæsterne ankommer og under middagen.
Se video om arrangementet her: https://fb.watch/uR0km6Af6y/
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Deltag i vildtmiddag på Sæbygaard og fejr Sæbys Købstadsjubilæum' til en bekendt