Projekt cykelleg i Idrætsbørnehaven Bispevang

Projekt cykelleg i Idrætsbørnehaven Bispevang

23. september 2024 - kl. 8:10 - af

Kalenderen siger september, solen står stadig højt på himmelen og Idrætsbørnehaven Bispevang summer af spænding og glæde, og for nogle også en smule nervøsitet – Det er blevet tid til det årlige projekt cykelleg. Et projekt der igennem de seneste 6 år har gentaget sig hver september måned i børnehaven.

– I 2013 blev børnehaven Bispevang certificeret til at være en idrætsbørnehave og vi fik øget vores fokus på børns bevægelse samt læring gennem bevægelse. Ideen til cykelleg opstod da Cykelistforbundet med støtte fra Tryg fonden lancerede en kampagne, som skulle få børn i gang med at være mere tryg ved at cykle, slog vi til. Det blev starten på vores projekt cykel leg. Vi har med tiden udviklet vores eget koncept, som vi har haft utrolig stor succes med, fortæller Maria Bergström fra Idrætsbørnehaven Bispevang og fortsætter:

“I Danmark er vi kendte for at transportere os rundt på cykel og netop det går godt i tråd med det at gå i en idrætsbørnehave. Vi ønsker at børn skal opnå en glæde gennem bevægelse og opnå en god livsstil fremadrettet.

Med cykelleg får børnene styrket deres motorik, balance, reaktion, evne til koordination samt øvet at færdes i trafikken. De lærer om forskellige trafikregler, og øver sig i start/stop, dreje, køre udenom forhindringer, køre hen over forhindringer mm. Børnene får derudover bygget et fællesskab op omkring cykling. Vores mål med projektet er, at børn skal blive fortrolige med deres cykler, at de på sigt skal blive gode og sikre cyklister.

Vi leger en masse lege på cykel som for eksempel stop dans, kommandolege, kongens efterfølger og mange flere. Børnene drøner afsted, og bliver mere modige og frigjorte. De ringer med deres ringeklokker og flere bryder ud i Povl Kjøller sangen ”Jeg er så glad for min cykel” imens andre råber ” Jeg elsker at cykle!” og det er blot nogle af de parametre vi kan måle vores succes på. Derudover skal det nævnes at vi ikke kunne gennemføre et projekt som dette uden den utroligt store opbakning vi har fra vores forældre.

I Frederikshavn kommune arbejdes der også med verdensmål og her har vi med dette projekt valgt at tage udgangspunkt i mål nr. 3 – børns sundhed og trivsel. Det skal være sjovt og nemt at cykle. Vi har et ønske om at styrke børns selvværd og selvtillid samt gøre dem mere selvstændige frem imod skolestart.

Alle børnene som er opdelt i alderen 3-6 år, har haft deres cykler med i børnehaven i en uge ad gangen, hvor de har lært at cykle uden støttehjul. I år var ingen undtagelse. 42 børn har deltaget og udover at børnene har cyklet på legepladsen har vi benyttet Sæby atletikstadion til at afvikle projektet, samt de kommende skolebørn har sluttet af, med en cykeltur til Sæby skole. Vi har også i år gjort os nogle erfaringer og ser frem til næste års cykelleg med nye tiltag”, slutter Maria.

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Projekt cykelleg i Idrætsbørnehaven Bispevang' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger