Kom til Folkemøde om Frivillighed

Kom til Folkemøde om Frivillighed

21. september 2024 - kl. 5:29 - af

Vi hylder og sætter fokus på det frivillige arbejde med et ”Folkemøde om Frivillighed”. Alle foreninger, frivillige og andre interesserede i Frederikshavn Kommune er inviteret.

Frederikshavn Kommune og Frivilligcenter Frederikshavn hylder det frivillige arbejde med en folkefest, der både byder på spændende debatter mellem frivillige, politikere, foreninger, fagforening og erhvervslivet. Det bliver en eftermiddag med oplæg ved ultraløber Stine Rex, uddeling af frivilligpris, musik ved bl.a. Christoffer Poulsen og Mark Zkuhov Wilhelmsen, gratis pølser fra Mogens pølsevogn samt mulighed for at møde de frivillige og deres foreninger i Foreningsbazaren.

Folkemøde om Frivillighed
Dato:
27. september
Tid:
kl.15.00 -19.00
Sted:
Frivilligcenter Frederikshavn
Pris:
Gratis at deltage

Samarbejde om den frivillige fejring
Folkemøde om Frivillighed er i år et samarbejde mellem Frederikshavn Kommune og Frivilligcenter Frederikshavn: – Vi vil begge ligesom tidligere år gerne fejre den store frivillige indsats i Frederikshavn Kommune. I år gør vi det derfor i samarbejde om denne folkefest for alle på Frivillig Fredag, siger fritidskonsulent Søren Frederiksen, Frederikshavn Kommune og fortsætter:

“Næste år, 2025, satser vi på at udvikle på folkemødet med en afsluttende frivilligfest om aftenen. Her ser vi gerne et yderligere samarbejde, hvor vi er flere aktører med”. 

Politisk debat
Den politiske debat under folkemødet tager i år udgangspunkt i de emner, der rør sig i vores kommune og afvikles med forskellige temaer og med flere forskellige debattører: – Vi synes, at det er vigtigt med en åben og ærlig debat om de udfordringer og problemstillinger, vi møder i hverdagen i vores foreningsliv, siger formand Henrik Carlsen, Frivilligcenter Frederikshavn og fortsætter:

“Og det er da mindst lige så vigtigt, at vi kan inspirere hinanden med de ting, vi lykkes godt med. Vores holdning i Frivilligcenter Frederikshavn er – lad os tale om tingene i stedet for at ”putte” med det og måske ad den vej finde løsninger i fællesskab”.

Der bliver debat med tre temaer mellem frivillige, politikere, foreninger, fagforening og erhvervslivet.
Tema 1:  Der mangler en overordnet ærlig vision for idræts- og foreningslivet i Frederikshavn Kommune – debattører er Peter Laigaard, formand for kultur- og fritidsudvalget (C), Brian Kjær, byrådsmedlem (A), Bjørn Kortegaard Fuglsang, formand Frederikshavn Blackhawks samt Birgitte Mathiasen, formand for FUF.

Tema 2:  Skal vi inddrage frivillig arbejdskraft i den fremtidige offentlig velfærdsservice – debattører er Brian Kjær, medlem af social- og sundhedsudvalget (A), Christina Lykke, formand for børne- og ungdomsudvalget (F), Jan Bjeldbak, byrådsmedlem (V), Gitte Christensen og Rene Johansen, sektorfomænd FOA samt Kim Müller, formand Sæby Erhvervsforening.

Tema 3:  Er det overhovedet muligt at rekruttere frivillige nok? – debattører er Peter Laigaard, formand for kultur- og fritidsudvalget (C), Christina Lykke, formand for børne- og ungdomsudvalget (F), Rikke Rugholt, formand for Sind samt Mette Yde, frivilligkoordinator Rock i Frederikshavn.

Kom og vær med – få en stand
Foreninger har mulighed for at deltage på Folkemøde om Frivillighed med en stand, hvor I kan præsentere jer selv – gerne aktive stande, hvor “der sker noget”.

Din forening kan også få en stand den 27. september, der giver mulighed for at sætte fokus på lige præcis jeres forenings frivillige muligheder og samtidig invitere flere ind jeres frivillige fællesskab. Tilmeld din stand senest mandag den 23. september 2024 på: info@frivilligcenterfrederikshavn.dk eller på telefon: 4033 1216 samt ”kig” forbi på selve dagen.

Til alle andre – kom og bliv inspireret af de mange givende, spændende og forskellige muligheder, der er for at blive frivillig. Vi glæder os til at jer.

Vejledende program for dagen
Kl. 15.00: Velkomst ved 2. viceborgmester John Lamp Henriksen
Kl. 15.10: Verdensrekordindehaver Stine Rex om at gennemføre Ultraløb og brug af frivillige
Kl. 15.45: Musik Christoffer Poulsen og Mark Zkuhov Wilhelmsen, Musikskolen
Kl. 15.45: Foreningsbazaren åbner, kig forbi og bliv inspireret
Kl. 15.45: Mogens Pølsevogn ”HOTDOG’EN” åbner og serverer lækre pølser med tilbehør
Kl. 16.10: Politisk debat om kommune, civilsamfund og frivillige organisationer.
Kl. 17.45: Uddeling af FRIVILLIGHEDSPRIS til et “Frivillig-forenings-projekt / indsats”
Kl. 18.00: Musik ved Musikskolen
Kl. 18.30: Sidste chance for besøg i Foreningsbazaren og ”HOTDOG’EN”
Kl. 19.00: Afslutning og tak for i dag.

Deltag i hele programmet eller dele af det – alle er velkommen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kom til Folkemøde om Frivillighed' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger