Hvad gør du som landmand, hvis strømmen ryger…

20. september 2024 - kl. 4:39 - af Jeanette Wildenhoft

… og adgangen til ventilation, vand og foder til dine dyr stopper?

Svaret på dette spørgsmål er svær at finde og end ikke regeringen eller Beredskabsstyrensen har offentliggjort retningslinjer for, hvad den enkelte landmand eller virksomhedsejer kan gøre, for at forberede sig på et muligt forsyningssvigt.

I en artikel i tidsskriftet ”Effektivt Landbrug” belyses dette emne dog, og heri kommer to dyrlæger med deres anbefalinger for, hvad landmænd med dyrehold skal gøre for at forberede sig på truslen fra fremmede regeringer og cyberangreb.

Bredskabsplan for din virksomhed
Dyrlægerne Kristian Havn og Kristian Viekilde opfordrer til, at man har en beredskabsplan klar i tilfælde af at forsyningen rammes.
De tre primære fokusområder i en beredskabsplan for besætningsejere bør være: ventilation, vand og foder.

Ventilation er førsteprioritet
Ventilationen i en stald er vigtig at have kørende på især varme dage, da manglende ventilation vil medføre, at temperaturen i stalden blive så høj, at dyrene kun kan overleve i kort tid.
Det positive er dog, at ventilationsanlæg ikke bruger så meget strøm. Derfor er anbefalingen, at det enkelte landbrug rådfører sig med en elektriker, og får udregnet præcis hvor meget strøm, deres ventilationsanlæg bruger, således at en passende generator kan erhverves.

Hvorfra skal vandet komme?
Vandforsyningen er altafgørende for at dyrene kan overleve – og det kræver væsentligt mere vand end de tre liter, vi anbefales at have på lager til os selv. 1.000 søer bruger eksempelvis i omegnen af 25 kubikmeter vand i døgnet – og på en varm sommerdag kan de kun undvære vand i ca. otte timer.

Nogle landejendomme har egen vandboring, hvorfra de kan pumpe vand, som kan opbevares i store tanke. Men de landbrug, som ikke har det, bør undersøge muligheden for at hente vand fra eksempelvis nærliggende søer eller bække. Dog understreger Kristian Havn og Kristian Viekilde at det vil være problematisk at have en tank i en størrelse, som kan indeholde vand nok til større besætninger i en længere periode.

Alternative vandkilder som nødløsning
Kristian Havn og Kristian Viekilde fortæller videre, at en nødløsning til opbevaring af vand kan være, at skylle en gyllevogn igennem med eksempelvis søvand og herefter fylde den op med søvand, som kan steriliseres med blegessens. De understreger dog, at dette bør være allersidste løsning – og ikke bør anvendes som en del af en beredskabsplan, så frem mere holdbare løsninger er muligt.
Dyrlæge Kristian Viekilde uddyber:

”Du vil i sådan en situation ødelægge alt muligt. Du ødelægger sundhedsstatus, floraen i vådfodertanken og det stopper ventilerne, men alternativet er værre. Det sværeste i det hele bliver, hvornår beslutningen tages. Der er det bare så meget nemmere at tage beslutningen nu – tage stilling til hvor grænsen ligger, før dyrene ikke længere kan undvære vand”

Hav ekstra foder på lager
Foder til sin besætning er en vigtig del af en beredskabsplan, men de to dyrlæger understreger, at dyr dog godt kan undvære foder i op til 7-8 dage uden at sulte ihjel – vandforsyningen og ventilation er derimod helt essentiel for at dyrene kan overleve i længere tid.

Virksomheder efterlyser information
Torben Farum, svineproducent i Sæby og næstformand i LandboNord, efterlyser mere vejledning og information om, hvad virksomhederne skal gøre, for at forberede sig på et eventuel forsyningssvigt.
Han beretter, at han blot har modtaget Bredskabsstyrelsens informationsbrev, som alle privatpersoner har fået tilsendt i E-boks. Men ingen information om, hvad han som virksomhedsejer skal gøre, for at klare sig gennem en forsyningskrise.

”Folk begynder selv at tænke i løsninger uden at blive informeret om, hvorvidt regeringen eller lokale el- og vandforsyninger yder hjælp i tilfælde af strømmen og vandet forsvinder”, udtaler Torben Farum.

Især forsyningen af vand anser Torben, som værende den største udfordring og det er derfor primært information om vandforsyningen, Torben efterlyser. Selv har Torben Farum ansøgt om tilladelse til at lave egen boring. Men han føler stadig, at der mangler informationer til ham og hans kollegaer i samme skala, som den, der er blevet givet til alle privatpersoner.

Alle bør lave deres egen beredskabsplan
Rasmus Hougaard, forsyningschef for EL, Frederikshavn Forsyning, fortæller, at de ikke har et nødberedskab for enkeltkunder og derfor ikke kan hjælpe de enkelte virksomheder, hvis strømmen skulle ryge. Til gengæld er hans klare opfordring, at landmændene og andre virksomheder tænker tanken om en katastrofe til ende – og laver en plan for, hvad de kan gøre, for at begrænse skadernes omfang i tilfælde af strømsvigt.

Derudover anbefaler Rasmus Hougaard, at den enkelte landmand undersøger, hvilke muligheder, der er for selv at forsyne sit dyrehold med strøm til især ventilation. Har man en generator stående er det derfor en god idé at tjekke, om denne virker eller om en ny skal indkøbes.

”Vi kan ikke garantere at alle får vand”
Lars B. Østergaard, forsyningschef for Vand og Varme, Frederikshavn Forsyning, udtaler, at det som borger, virksomhedsejer eller landmand, er vigtigt, at man garderer sig i krise og følger beredskabsstyrelsens anbefalinger.

”Vandforsyningen arbejder på at styrke infrastrukturen i krise, ved at montere nødgenerator, der kan supplere en manglende elforsyning. Vi kan ikke garantere alle vil have vand ved manglende forsyning af el, men største delen vil modtage vand og flere steder ved lavt tryk”, siger Lars B. Østergaard.
Derfor anbefales det, at de enkelte virksomhedsejere helgarderer sig med eksempelvis større vandtanke eller reservoir til sikring af vand til dyr, så frem Forsyningen ikke kan levere vand i tilstrækkelige mængder.

Inspiration til virksomhedernes beredskab
Beredskabsstyrelsen udtaler, at deres nye pjece ”Forberedt på kriser”, som Torben Farum omtaler, er en anbefaling fra myndigheder til borgerne og husstande og uddyber:

”Hvis borgere og husstande kan klare sig selv i op til tre døgn, giver det myndighederne mulighed for at fokusere deres ressourcer og kræfter, der hvor behovene er størst i en krisesituation. Der er således ikke krav til virksomheder om at efterleve anbefalingen og de vejledende råd i pjecen. Dog håber vi, at virksomheder og andre organisationer kan lade sig inspirere af pjecen i det løbende arbejde med deres beredskab”. 

Svært at komme med generelle råd og anbefalinger
Ydermere oplyser Beredskabsstyrelsen, at de ikke har grundlag for at komme med generelle råd og anbefalinger til, hvordan produktionsvirksomheder skal håndtere evt. udfald i el- og vandforsyningen, da det afhænger af en lang række forhold – så som virksomhedens størrelse, økonomi, produktionsform eller falder ind under andre sektorer.
Dog oplyser Beredskabsstyrelsen, at de har en række generelle værktøjer, herunder en vejledning om kontinuitetsplanlægning, som både myndigheder og virksomheder kan drage nytte af i deres arbejde med beredskab.

Det kan konkluderes, at virksomhedernes og Torben Farums opråb er velbegrundet, og at en overordnet beredskabsplan for virksomheder er svær at finde. Den største udfordring ser dog ud til at være de mange faktorer og variabler, som gør udarbejdelsen af en såkaldt ’one-size-fits-all plan’ svær at lave.