Borgermøde i Lyngså med flot deltagelse

Borgermøde i Lyngså med flot deltagelse

13. september 2024 - kl. 5:29 - af

I tirsdags blev der afholdt borgermøde på Værestedet i Lyngså, hvor udvalgte personer fra byens fem foreninger i fællesskab var gået sammen om at stable mødet på benene.
Borgermødet var en kæmpe succes, idet 60 personer mødte op, og der måtte sættes ekstra borde og stole ind.

Mødet startede kl. 19.00 med et spændende oplæg fra Peter Stokbro Larsen fra Strandby, som fortalte om byudviklingsprojektet og fondssøgning i Strandby – et yders interessant oplæg, som gav inspiration til de fremmødte.
Herefter fortalte Bent Andersen fra Dybvad om ”det grønne hold” i Dybvad, et hold som på frivillig basis mødes ugentlig for at udfører vedligeholdelsesarbejde i byen – igen et meget inspirerende oplæg.

Herefter blev de fremmødte delt op i grupper, hvor de i fællesskab skulle udfylde nogle spørgeskemaer omkring Lyngså by og opland i fremtiden og hvordan området omkring Lyngså bevares og udvikles.

Nu skal de mange gode tilbagemeldinger evalueres og så skal der vurderes, om der er grundlag for at starte en byudviklingsprojekt op i byen. Men med det store fremmøde tegner tingene meget positive.

Aftenen sluttede af med en sandwich og lidt kaffe, samt en øl og vand.

Foreningerne i Lyngså takker for opbakningen og ser frem til at fortsætte det spændende arbejde.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Borgermøde i Lyngså med flot deltagelse' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger