Kriseparat? Lær at klare dig selv i tre døgn
10. september 2024 - kl. 5:03 - af Jeanette Wildenhoft
Strømmen er gået. Butikkerne kan ikke åbne og ingen kan sige, hvornår strømmen kommer tilbage. Kan du klare dig i tre døgn?
Frederikshavn Bibliotek er vært for et kursus om emnet i sensommeren 2024.
Tirsdag den 17. september kl. 19.00 – 21.00 får Frederikshavn Bibliotek besøg af Beredskabsforbundet, der afholder kurset “Kriseparat – klar dig selv i tre døgn”.
Kurset understøtter myndighedernes anbefalinger og giver viden, praktiske anvisninger og tips til at forberede sig på en krise med særlig fokus på forsyningssvigt.
Kurset dækker også, hvordan naboer kan samarbejde og hjælpe hinanden, og hvordan man kan sikre sin bolig. Alle kursister får folderen ’Min Tjekliste’ med hjem. Den hjælper med at skræddersy et hjemmeberedskab, som passer til den enkelte husstand.
Læs mere og køb billet på: Kriseparat – klar dig selv i 3 døgn | Bibliotek & Borgerservice Frederikshavn Kommune.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Kriseparat? Lær at klare dig selv i tre døgn' til en bekendt