Sæby Y’s Mens Klub: Årgang 2024 er nu klar!
5. september 2024 - kl. 5:44 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Trods den våde sommer står der på marken 6800 flotte porrer, klar til salg. Derfor vil Y’s Men´s Klubbens medlemmer være at finde på Sæby Torv, med frisk opgravede porrer fra lørdag d.7.sept. og de næste lørdage frem til alle porrer er solgte. Ved porresælgerne på torvet kan man også bestille porrer til levering på privatadressen. Bestilling af porrer kan også finde sted hos Ernst Hansen på mobil.nr. 20885894. Mange har gennem årene haft glæde af at købe porrerne med top og rod for at plante dem i haven, eller i en beholder med sand, og tage dem op derfra vinteren over.
Overskuddet fra klubbens salg af porrer går til ungdoms- og humanitært arbejde lokalt, nationalt og internationalt. Klubben er en del af Y´s Men International Region Danmark. Se www.ysmen.dk og www.saeby-ysmen.dk
Porrer / gulerodssuppe – en god efterårsret
Sæby Y´s Men´s klub har en favorit opskrift på en porrer gulerodssuppe
Til 4 personer:
2-3 porrer
4 store gulerødder – rives
2-3 kartofler i tern
1 stort løg
1 liter grønsags- eller hønsebouillon
1 pk. Pikant ost
Salt og Peber.
Grøntsagerne svitses i gryden
Bouillonen hældes over
Koges ca. 15 min.
Ost kommes i
Koges til osten er smeltet (ca.15 min.)
Serveres med Flutes eller toastbrød
Toastbrød smørers evt. med olivenolie og drysses med grov salt når de er ristede. Alternativ pesto, revet ost eller anden smagsgiver og sættes i ovnen få minutter.
En god klat creme fraiche øverst på suppen kan anbefales
Velbekomme
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæby Y's Mens Klub: Årgang 2024 er nu klar!' til en bekendt