En bæredygtig løsning for psykiatrien i Frederikshavn

En bæredygtig løsning for psykiatrien i Frederikshavn

13. juli 2026 - kl. 8:02 - af

Region Nordjyllands ønske om at reducere udgifterne til dyre vikarløsninger er forståeligt. Men mangel på psykiatere bør ikke være ensbetydende med, at sengepladser nedlægges.

Frederikshavn leverer en psykiatrisk indsats af høj kvalitet, og patienterne vurderer tilbuddet positivt. Det bør forpligte os til at finde løsninger frem for at afvikle et velfungerende behandlingstilbud.

En overgangsfase vil være en ansvarlig vej frem. Her kan sengepladserne bevares, mens der arbejdes målrettet med rekruttering af faste speciallæger. Samtidig kan man tænke i fælles lægedækning på tværs af psykiatriens matrikler, digitale løsninger og en bedre udnyttelse af de stærke tværfaglige kompetencer, der allerede findes i Frederikshavn.

Et lokalt sengeafsnit styrker samtidig det nære sundhedsvæsen. Det tætte samarbejde med kommunens socialpsykiatri, praktiserende læger og bostøtte skaber en tryg overgang fra indlæggelse til hverdagen og kan være med til at forebygge genindlæggelser.

Derudover handler det om lige adgang til sundhed. Borgere i Nordjyllands nordligste kommuner skal have samme mulighed for psykiatrisk behandling som borgere i de større byer. Geografi må ikke afgøre, hvor hurtigt eller hvor let man kan få den nødvendige hjælp.

At lukke sengepladser løser ikke udfordringen med mangel på psykiatere. Det flytter blot patienterne og øger presset på resten af psykiatrien. Lad os i stedet få i en løsning, der sikrer kvalitet, nærhed og et stærkt psykiatritilbud i Vendsyssel, også i fremtiden.

Soraya Khan – næstformand og 1. suppleant i for SF i Frederikshavn kommune. 

Christina Lykke – folketingsmedlem for SF

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'En bæredygtig løsning for psykiatrien i Frederikshavn' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger