Velbesøgt stævne i Skæve Rideklub
26. august 2024 - kl. 9:55 - af Jeanette Wildenhoft
Weekenden bød på stævne i Skæve Rideklub. Henover weekenden var der omkring 130 starter fordelt på dressur om lørdagen og spring om søndagen.
Rideklubben beretter, at de er meget glade for den fine tilslutning til stævnet.
Derudover fortæller klubben, at der ligger en stort frivillig arbejdsindsats bag, for at få sådant et stævne til at lykkedes. Eksempelvis med at få samlet sponsorgaver ind samt afvanding af en våd springbane – sidstnævnte krævede efterfølgende en stor kop kaffe, som de frivillige i cafeteriet selvfølgelig stod klar med. Denne indsats fra de frivillige har været medvirkende til at stævnet blev så stor en succes, som den blev.
Skæve Rideklub sender en stort tak til alle involverede og ser frem til stort fremmøde til klubstævne den 6. oktober.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Velbesøgt stævne i Skæve Rideklub' til en bekendt