Nybolig Sæby: Velholdt fritidshus i naturskønt område

Nybolig Sæby: Velholdt fritidshus i naturskønt område

22. juli 2024 - kl. 2:50 - af

Velkommen til Dortesvej ved Lyngså Strand, et hyggeligt fritidshus, der kan skabe rammerne om jeres kommende ferieminder.

Dette skønne sted er beliggende nær en lækker sandstrand, perfekt til skattejagt efter rav og skaller, samt badesjov på den milde østkyst.

Her kan I også udforske fuglelivet i det fredede vildtreservat Stensnæs, der er ideelt for naturelskere. Ellers kan I også udforske området med en tur til Voerså, som ligger 6 km. syd for Lyngså strand – her kan I sejle en tur i kano eller vandcykel på åen og nyde et måltid mad ved åbrinken eller ved spisestedet Riverside, en tur til lysthavnen med de små røde fiskerhuse kan også være en god idé og i kan slutte turen af ved byens købmandsbutik.

Alternativt kan I også tage cyklen frem og nyde en tur i Professorens Plantage, hvor der er fine stier gennem plantagen med skov, hede, lyng, blåbær og enebærbuske, så der er masser af muligheder for en skøn naturoplevelse her. Derefter kan I cykle videre ind til Sæby, som også tilbyder mange aktiviteter, herunder en svømmehal, en lystbådehavn hvor I kan beundre de mange spændende sejlbåde, samt torvet i byens centrum, hvor I kan nyde et måltid mad og shoppe i byens specialbutikker.

På Dortesvej 13, bliver I mødt at et træhus med en praktisk carport med tilhørende udhus, som giver god opbevaringsplads til diverse udstyr. Der er både en vestvendt terrasse, som er tilgængelig fra køkkenet, og en sydvendt terrasse og have, hvor der er masser af plads til leg og boldspil for store og små. Den korte afstand på kun 800 meter til stranden gør det nemt at nyde strandlivet og strandsandet kan drysse af, inden man kommer hjem igen. Indenfor træder I ind i en rummelig entre/bryggers med masser af skabsplads og en praktisk vaskesøjle med vaskemaskine/tørretumbler. Videre ind i huset ligger et soverum med plads til en dobbeltseng samt en fordelingsgang, der forbinder de forskellige rum. Der er endnu et soverum med plads til enten køjesenge eller en sovesofa, hvilket er perfekt til børnene eller som gæsteværelse. Husets badeværelse er moderne indrettet med klinkegulv og gulvvarme, en bruseniche og rigelig skabsplads til opbevaring. I fortsætter ind i husets ”hjerterum”, som er en lys og indbydende kombination af køkken og stue i et. Køkkenet har direkte udgang til den vestvendte terrasse, og stuen er udstyret med en hyggelig brændeovn samt stort vinduesparti, der giver masser af naturligt lys og en dejlig atmosfære. I stuen kan I på en kedelig regnvejrsdag spille spil, nyde en god bog eller se en spændende krimi i tv’et.

Dette fritidshus er perfekt til at skabe uforglemmelige ferieminder med familien. Her kan I nyde både indendørs hygge og udendørs aktiviteter, alt sammen i naturskønne og fredelige omgivelser. Velkommen til jeres nye feriehjem på Dortesvej 13 og lad ferien begynde !

Pris: 1.295.000

Boligareal: 93 m²

Kælderstørrelse: 0 m²

Stue/Værelser: 1/3

Bygget/Ombygget: 1968/2014

Grundstørrelse: 1202 m²

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nybolig Sæby: Velholdt fritidshus i naturskønt område' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger