Ugens bolig: Luksuriøs og rummelig villa fra 2008 i familievenligt område

Ugens bolig: Luksuriøs og rummelig villa fra 2008 i familievenligt område

21. juli 2024 - kl. 1:29 - af

Mæglerhuset Sæby: På Solvej 7 i Sæby finder du dette imponerende Trelleborghus, opført i 2008, beliggende i et attraktivt kvarter, hvor skole og et væld af indkøbsmuligheder findes lige i nærheden. Huset er et smukt Trelleborghus i to plan, og facaden er nymalet i 2023. Med hele 227 kvadratmeter boligareal og en stor, grund på 1120 kvadratmeter er denne bolig ideel for den pladskrævende familie.

Villaen imponerer med sin gennemtænkte indretning og moderne faciliteter. I entréen eller forgangen mærker man straks villaens indbydende atmosfære – hvor I kan have jeres egen voksenafdeling med soveværelse og badeværelse, som giver spafornemmelser og en behagelig atmosfære. Køkken-alrummet byder på et lækkert køkken fra Vordingborg, udstyret med Qooker. Den åbne planløsning og ovenlysvinduerne, sørger for et dejligt lysindfald og en naturlig forbindelse til spisepladsen. Herfra er der direkte udgang til terrassen, hvilket skaber en perfekt overgang til de udendørs områder. Stuen, der er elegant adskilt fra køkken-alrummet, bibeholder alligevel en naturlig sammenhæng med resten af hjemmet. Her kan man nyde rolige stunder med familien. Kontoret eller ekstraværelset giver fleksibilitet til hjemmearbejde eller gæster, og det rummelige bryggers er udstyret med skydeskabe, der indeholder husets teknik, genvex og en centralstøvsuger med fem udtag samt to fejebakker.

På første sal findes et rummeligt repos med elektriske gardiner, herunder et vindue med regnsensor, der kan åbnes elektrisk. De fire stort set identiske værelser på denne etage er perfekte til børn eller gæster, og fra det ene værelse er der adgang til et loftrum over stuen. Et ekstra badeværelse sikrer, at morgenerne glider problemfrit for en stor familie.   Udendørs byder ejendommen på en skøn, lukket have, som er ideel til leg og afslapning. Haven er udstyret med en dejlig overdækket terrasse med pizzaovn, som sælgeren efterlader til de nye ejere. Plankeværket mod øst fra 2020 tilføjer ekstra charme og privatliv.

Denne charmerende villa på Solvej 7 tilbyder en unik kombination af luksus, komfort og en ideel placering, perfekt for den moderne familie. Oplev selv den imponerende ejendom og dens mange faciliteter ved at kontakte Mæglerhuset for en fremvisning.

Mægler: Mæglerhuset Sæby

Adresse: Solvej 7, 9300 Sæby

Sagsnr: 2450000275

Type: Villa

Boligareal:  227 Kvm2

Grundareal:  1120 Kvm2

Rum: 7

Værelser: 6

Antal plan: 2

Byggeår: 2008

Pris: 2.595.000 ,-

Energimærke: A2010

Ejerudgifter:  2172,38 kr.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ugens bolig: Luksuriøs og rummelig villa fra 2008 i familievenligt område' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger