Veteranbiltræf hos Jensen Jordbær onsdag

Veteranbiltræf hos Jensen Jordbær onsdag

2. juli 2024 - kl. 9:22 - af

Sommeren er godt i gang hos Jensen Jordbær udenfor Sæby og butikkens kunder bliver forkælet med en lang række aktiviteter sommeren igennem – og i morgen er ingen undtagelse.

Veteranbiler og gratis pandekager
Kl. 17.00 onsdag den 3. Juli får Jensen Jordbær besøg af Knivholt Veterankøretøjer, som lægger vejen forbi med deres flotte køretøjer af ældre dato.
Knivholt Veterankøretøjer er en forening med biler, motorcykler og knallerter, som er minimum 35 år gamle. Der er derfor rig mulighed for at se køretøjer af ældre dato og fornemme historiens vingesus når Jensen Jordbær åbner dørene for veteranbiltræf på den hyggelige jordbærgård.
Der serveres ligeledes gratis pandekager til arrangementet ligesom der er åben for selv pluk på de store jordbærmarker.

Pluk dine egne jordbær
Hos Jensen jordbær kan man plukke sine egen jordbær eller lade andre varetage det hårde arbejde og købe færdigpakkede bakker med de søde sommerbær. Derudover sælger gårdbutikken, rabarber, hindbær, kartofler, hvidløg og gulerødder af egen avl samt en masse lokale produkter lavet af enten Jensen Jordbær selv eller lokale producenter.
Udover gårdbutikken har Jensen Jordbær et udendørsunivers for børn og barnlige sjæle samt en lille livsstilsbutik med interiør.

På Jensen Jordbærs Facebook side kan man holde sig opdateret med kommende arrangementer og aktiviteter.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Veteranbiltræf hos Jensen Jordbær onsdag' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger