Beach Yoga på Sæby Strand i hele juli

Beach Yoga på Sæby Strand i hele juli

28. juni 2024 - kl. 11:20 - af

Fra onsdag den 4. juli til og med søndag den 28. juli tilbyder Beach Yoga Vendsyssel, som består af Birgitte Reinhold fra Voksen Yoga og Gitte Andersen fra Yoga på Celleplan, drop-in yoga på stranden i Sæby. Så både turister og lokale kan nyde velgørende yoga for både krop og sjæl til lyden af bølgerne og med udsigt over vandet. 

– Faktisk kan Beach Yoga i år fejre 10 års jubilæum, fortæller Birgitte Reinhold. Det hele startede den 4. juli 2014, hvor vi havde den første varme sommerdag efter en meget kold forsommer. I ren og skær glæde over solskinsvejret indbød jeg til gratis yoga på Palmestranden. Året efter blev Beach Yoga sat mere i system og udvidet til Skagen, Højen, Frederikshavn og Sæby. De seneste år har vi valgt at fokusere på Sæby.

I år har vi som et eksperiment rykket tiden for strandyoga på onsdage til kl. 17:00 – 18:15. På den måde får de, der ikke holder ferie, en mulighed for at vedligeholde deres yogarutine i juli måned. Og bare rolig! Vi tager hensyn til vejret. Så skulle det være en dejlig varm sommer eftermiddag, skruer vi ned for tempoet og nyder skønne, dybe yin stræk i varmen.

De 4 søndage er der som tidligere yoga fra kl. 10:00 – 11:15.

– Vi samles bag roklubbens klubhus lige nord for åens udløb, hvor vi alt efter vejret kan vælge mellem stranden eller plænen bag roklubben.

– Programmet og eventuelle aflysninger i tilfælde af dårligt vejr kan følges på Facebook siden Beach Yoga Vendsyssel https://www.facebook.com/beachyogavendsyssel. Så er man i tvivl, kan man tjekke her eller ringe til mig på 29241418, siger Birgitte Reinhold.

Der er en egenbetaling på 60 kr, som betales ved ankomst. Man skal selv medbringe en yogamåtte eller evt. blot et stort badehåndklæde. Det er en god idé at være iført tøj med god bevægelighed – gerne i flere lag og at medbringe vand samt evt. et tæppe (afhængigt af vejret).

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Beach Yoga på Sæby Strand i hele juli' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger