Præsidie skifte i Sæby Y´s Men´s Club

Sekretær Emmy Farsinsen, Skatmester Kai Casper, 2. vicepræsident Jytte Thomsen, Vicepræsident Poul-Erik Overgaard og Præsident Emmy Jakobsen.

Præsidie skifte i Sæby Y´s Men´s Club

20. juni 2024 - kl. 8:47 - af

Spred Glæde – Grib Fremtiden var nøgleordene ved Sæby Y´s Men´s Clubs Præsidie skifte d. 17. juni 2024. Sædvanen tro kommer der nye medlemmer i klubbens præsidie (bestyrelse) en gang om året. Det nye præsidie bliver indsat efter en gudstjeneste og generalforsamling i den afgående præsidents hjemsogn, som i år var Lyngså.

Den afgående præsident Ketty Kjær Pedersen, hvis motto var Spred Glæde, takkede for medlemmernes måde at leve mottoet ud i hverdagen. Tak til alle for jeres indsats med porrerdyrkning og salg, omdeling af aviser og kirkeblade. Jeg håber, at vi fortsat kan ”Sprede glæde” både personligt og med de donationer, som klubben fremover, har mulighed for at yde. Klubben har i dag 31 medlemmer. To medlemmer er i årets løb afgået ved døden. De vil blive savnet.

Den tiltrædende præsident Emmy Jakobsen hvis motto er – Grib fremtiden – sammenlignede dagen med nytår, hvor man ofte tænker tilbage på det svundne år og tænker frem på det nye som ligger foran. Emmy fortalte at det var 30 år siden hun sidst var præsident og de fleste klubmedlemmer har været med alle årene. Emmy erindrede om oplevelser som har haft betydning både for Sæby Y´s Mens Club og nye klubber som klubben har været med til at starte.  Selv om energien måske ikke er den samme, så har vi gennem de 30 år fået erfaring som er guld værd.

Emmy Jakobsen referer til sognepræst Elsebeth Garde Kjær som siger – Grib fremtiden. Vi kan tænke på fremtiden med håb, frygt, optimisme eller uvished, men den vedrører os alle. Elsebeth Garde Kjær opfordrer alle til at møde fremtiden med håb, fordi den kristne tro kan give håb, hvis vi griber og præger den.

Det samme ønsker jeg i vores klub, at vi må være med til at skabe HÅB i fremtiden – netop fordi den kristne tro er vores base sluttede Emmy Jakobsen.

Den nye præsident takkede for tilliden, med hende som præsident, i det kommende klubår. Håber I vil være med til at GRIBE FREMTIDEN.

Læs om Sæby Y´s Men´s Club på saeby.ysmen.dk

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Præsidie skifte i Sæby Y´s Men´s Club' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger