
Arkivfoto
Valgplakater: Efter midnat vanker der bøder, hvis de ikke er væk
17. juni 2024 - kl. 20:15 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Efter midnat udløber fristen nemlig for at pille de udskældte valgplakater ned, der siden 18. maj har prydet gadebilledet.
Og det er der nok nogle politikere, der må tage notits af. For traditionen tro hænger der flere steder i det nordjyske fortsat valgplakater blandt andet på Torvet i Sæby.
Hvis valgplakaterne ikke er taget ned inden midnat, kan vejmyndigheden fjerne dem, for ophængerens regning. Det skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriets på deres hjemmeside.
Men det er altså ikke kun valgplakaten, som skal fjernes.
Ifølge reglerne skal for eksempel strips eller snore, der er brugt til at hænge plakaterne op med, også være taget ned senest otte dage efter valgdagen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Valgplakater: Efter midnat vanker der bøder, hvis de ikke er væk' til en bekendt