
Illustrationsfoto
Tre Blå Flag og ti badepunkter tildelt
29. maj 2024 - kl. 6:00 - af Jeanette Wildenhoft
Strandene rundt om Frederikshavn Kommune tildeles i badesæson 2024 tre Blå Flag og 10 steder, der får betegnelsen ”badepunkt”.
Det er Friluftsrådet, som står for tildelingerne. Blå Flag, der er det højeste, som kan opnås, er i Frederikshavn Kommune givet til Palmestranden i det nordlige Frederikshavn, Sønderstrand i Skagen samt Nordstranden i Sæby omkring Sæby Søbad.
Endvidere er det givet ”badepunkt” ved stranden i Lyngsaa, Hedebro Strand Camping mellem Sæby og Frederikshavn, Strandby Nordstrand, Bratten Strand, Bunken Strand, Aalbæk Strand, Damstederne ved Skagen, Gl. Skagen, Skiveren samt Kandestederne.
I alt er der i år 142 Blå Flag og 63 steder som badepunkt rundt om i Danmark.
Blå Flag programmet har et særligt fokus på miljø, formidling og bæredygtighed og har i mange år arbejdet for at fremme flere af de målsætninger, der er beskrevet gennem FN’s Verdensmål.
Link hos Friluftsrådet om strandene:
https://friluftsraadet.dk/nyheder/her-er-danmarks-219-strande-havne-med-blaa-flag-badepunkt-2024
Tekst: Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Tre Blå Flag og ti badepunkter tildelt' til en bekendt