Røde Kors fejrer 75 års jubilæum i Sæby med åbent hus den 15. juni

Røde Kors fejrer 75 års jubilæum i Sæby med åbent hus den 15. juni

29. maj 2024 - kl. 6:56 - af

Røde Kors er en hjælpeorganisation, som siden 1859 har ydet støtte i verdens brændpunkter; her iblandt under slaget ved Dybøl i 1864, første verdenskrig, hvor organisationen ydede pleje til sårede krigsfanger og anden verdenskrig, hvor evakuering af koncentrationslejrfanger blev udført.
Fælles for al Røde Kors´ arbejde er, at organisationen ikke skeler til hverken religion eller politik.

Lokalt hjælpearbejde
I dag er Røde Kors stadig til stede i krigs- og katastrofeområder. Men ved siden af dette er organisationen gennem årene vokset til også at arbejde med andet end akut nødhjælp rundet om i verden brændpunkter.
Blandt meget andet har organisationen en række tilbud, de udbyder til udsatte grupper i samfundet. Herunder sundhedsklinikker, fængselsbesøgstjeneste, lektiecafé, julehjælp, flygtningeprojekter og meget andet.

Genbrugsbutik i Sæby
For mange forbindes Røde Kors med genbrugsbutikker, som der i dag er 250 styk af i Danmark. Butikkerne drives af frivillige og overskuddet fra salg går til Røde Kors´ arbejde.

I Sæby finder du ligeledes en Røde Kors genbrugsbutik – og det har du kunnet de sidste 20 år.
Butikken har gennem tiden mærket en stigende interesse i genbrug og klimaet – og alle grupper i samfundet handler nu gerne genbrug. Faktisk er genbrug gået hen og blevet moderne blandt især de unge.
Udover at sælge indleveret tøj, sko, tasker m.m., har butikken i Sæby også et dygtigt hold af frivillige kvinder, der producerer strikkevarer af donerede materialer. Varerne, som det såkaldte Nørkleri producerer, sælges i butikken.

75 år med Røde Kors i Sæby
Røde Kors Sæby kan i år fejre sit 75 års jubilæum og dette markeres lørdag den 15. juni kl. 10.00 – 12.30 med åbent hus i byens genbrugsbutik, hvor der vil blive serveret kaffe/te og rundstykker, være underholdning og gode tilbud.
Butikken og dens personale håber at se en masse glade mennesker, som udover at gøre en god handel vil høre mere om Røde Kors´ arbejde.

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Røde Kors fejrer 75 års jubilæum i Sæby med åbent hus den 15. juni' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger