Sol og aktiviteter for alle aldre i Sæby lørdag

Foto: Jeanette Wildenhoft

Sol og aktiviteter for alle aldre i Sæby lørdag

25. maj 2024 - kl. 14:32 - af

Der er bestemt ikke meget ”spøgelsesby” over Sæby – dette blev understreget med stor tydelighed ved endnu en aktivitets- og menneskefyldt dag i byen.

Elektriske Dage på Sæby Torv
Allerede tidligt lørdag morgen summede Sæby Torv af liv, da udstillere gjorde klar til dagens arrangement Elektriske Dage, som Sæby Handelsstandsforening stod bag.
En masse voksne såvel som børn, havde taget turen til torvet, hvor der blandt andet kunne ses elbiler fra Ejner Hessel, diverse elektrisk værktøj og eldrevne køretøjer fra Østervrå Motor & Cykelcenter og elcykler fra Sæby Cykler.
Derudover kunne interesserede høre om ladestandere hos Forsyningen alt imens børn kunne lege og lære om statisk elektricitet ved Sæby Friskole.
Også byens butikker og restauranter havde travlt denne solbeskinnede lørdag, da mange glade kunder havde lagt vejen forbi midtbyen for at handle eller nyde en forfriskning på torvet.

Børnedag på Kulturøen
Det var imidlertid ikke kun midtbyen, som var fyldt med mennesker. Også på Kulturøen var stemningen høj og menneskemængden stor da det tilbagevendende arrangement Børnedag blev afholdt.
Sæby Bibliotek, Manegen og Sæby Svømmebad lagde rammer og personale til, da en dag fyldt med børneaktiviteter blev skudt i gang kl. 10.00. Her kunne de mindste og deres forældre besøge børneloppemarked, lave badges ved kreastation, opleve underholdning af MuCirkus og nyde en børnedagsmenu fra Sæby Svømmebad.
Vejret viste sig fra sin bedste side og aktiviteterne kunne derfor afholdes udendørs – til stor glæde for både arrangører og besøgende.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sol og aktiviteter for alle aldre i Sæby lørdag' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger