Undskyld jeg blander mig: Men befriende med Jon Andersens udmelding!

Undskyld jeg blander mig: Men befriende med Jon Andersens udmelding!

15. april 2024 - kl. 8:02 - af

Jeg har egentlig lært, at når noget ikke kommer mig ved, så skal jeg “passe min egen næringsvej”, som jeg vist fik at vide da jeg var barn. Når Jon Andersens opstilling som spidskandidat for Venstre alligevel måske kommer mig ved er det fordi, jeg selv skulle bruge lidt tid på at overveje, om jeg ville stille op. En af overvejelserne gik især på, om jeg ville udsætte mig selv for hårde angreb, når nu jeg bare kunne vende mig om og gå den anden vej. Jeg kom frem til, at det måtte følge med, fordi arbejdet med Frederikshavn Kommunes fremtid var for vigtig. Den ville jeg gerne være med til.

Og når så jeg læser Jon Andersens udmelding om at ville stille op, så bliver jeg glad. Ikke én gang forsøger Jon Andersen at placere skyld og bebrejde. Han står – som jeg læser det – sikkert på sit politiske grundlag og rækker hånden frem til samarbejde. Jeg bliver glad fordi vi nu er nogen på begge sider af det politiske spektrum, der kan se ikke alene fordelen ved samarbejdet om vores kommune, men som kan se, at der ikke er anden vej. Glad for, at det bliver muligt at snakke konkrete politiske tiltag, når vi forhåbentlig begge bliver valgt til næste byrådsperiode.

Hvis vi begge bliver valgt – og jeg krydser fingre for dig, Jon – så synes jeg, vi i fællesskab skal lave vores egne “Dogmeregler” for politisk valgkamp med fokus på substans, fremtiden og udvikling. Både for byrådskandidaternes arbejdsmiljø i almindelighed – men også for Frederikshavn Kommunes skyld i særdeleshed.

Anders Brandt Sørensen, Socialdemokrat

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Undskyld jeg blander mig: Men befriende med Jon Andersens udmelding!' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger