Nordjyllands Trafikselskab tager endnu et stort skridt mod den grønne omstilling med lanceringen af de første regionale elbusser

Nordjyllands Trafikselskab tager endnu et stort skridt mod den grønne omstilling med lanceringen af de første regionale elbusser

10. april 2024 - kl. 6:30 - af

I løbet af foråret vil hele 31 eldrevne regionalbusser være at finde på vejene i Nordjylland. Dette vil sænke den samlede CO2-udledning med 2.249 ton om året – hvilket svarer til 132 gennemsnitlige danskeres årlige CO2-udledning.

Tre ud af fire regionalbusser kører nu grønt
I Nordjylland er busdriften i fuld gang med at blive omstillet til bæredygtige drivmidler – og på nuværende tidspunkt kører tre ud af fire busser grønt. Det betyder, at borgerne kan blive transporteret både CO2-neutralt og fri for miljøskadelige stoffer.
Et af de første steps på den grønne rejse har været indfasningen af elbusser på samtlige bybusruter i Aalborg, og nu er Nordjyllands Trafikselskab klar til at sætte elbusser i drift på en lang række regionale ruter.

Det er utroligt positivt, at vi er blevet klar til at sætte de første regionale elbusser i drift, hvilket er med til at sikre, at vi kommer tættere og tættere på vores mål om, at alle by- og regionalbusser er emissionsfrie i 2030”, forklarer Ole Schleemann, Direktør for Kunder & Drift fra Nordjyllands Trafikselskab

I løbet af foråret vil 31 regionale elbusser blive sat i drift, hvilket svarer til 29 procent af det samlede antal regionalbusser I Nordjylland. De første regionale elbusser vil blandt andet være at finde på rute 42, 70, 71, 72 og 100.

Klima- og støjvenlige busser
Omstillingen af de nye eldrevne regionalbusser er ikke kun en gevinst for klimaet. Det har også betydning for nærmiljøerne, hvor busserne er i rute, da elbusserne støjer betydeligt mindre end de konventionelle busser.

Økonomisk gevinst ved elbusserne
Foruden de åbenlyse miljøfordele ved at overgå til regionale elbusser, har det økonomiske aspekt også været afgørende.
I opstartsfasen vil de nye elbusser være dyre end dieselbusserne, da der blandt andet skal bruges ressourcer på at etablere en infrastruktur med flere ladestandere. Men på sigt vil selve driften af regionalbusserne være væsentlig billigere end den eksisterende. Dette er ikke uden betydning for Nordjyllands Trafikselskab, som netop sigter mod at få flere nordjyder til at bruge offentlig transport. En afgørende faktor hertil er netop at holde billetprisen nede på et niveau, som gør den offentlige trafik attraktiv for de rejsende.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nordjyllands Trafikselskab tager endnu et stort skridt mod den grønne omstilling med lanceringen af de første regionale elbusser' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger