Senior-succes i Springteam Sæby

Senior-succes i Springteam Sæby

8. april 2024 - kl. 6:00 - af

Lørdag d. 6. april 2024 var Springteam Sæbys Senior mix hold til 1. runde af ligakonkurrencen i Herning, hvor de ryddede pointtavlen og sikrede sig en flot førsteplads.

Ligarækken er for de bedste teamgymhold i Danmark. Senior mix er et hold, der består af unge mænd og kvinder fra 17 til 25 år. Flere af gymnasterne har trænet sammen i Springteam Sæby siden de var børn. Mens andre er kommet til hen over årene.

Vi har et superstærkt seniorhold i år, og vi har i dag vist, at vi er i top i eliten inden for TeamGym. Vi nyder at træne sammen i springcentret i Sæby og ikke mindst at være til konkurrence”, fortæller gymnasterne, som ud over at være en del af Senior mix, også er trænere i foreningen, hvor de er til stor inspiration for de yngre gymnaster. På holdet er der en tidligere juniorlandsholdsgymnast i Teamgym.

Senior mix skal til 2. runde i ligarækken i Helsinge Hallerne sidst i maj, hvor det afgøres, hvem der skal gå hjem med guldet og dermed kan kalde sig Danmarks bedste senior mix hold.

TeamGym er en holdsport, hvor gymnasterne laver en rytmisk serie til fri musik, springer på bane og sammensætter en række spring til én serie og springer i trampet.

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Senior-succes i Springteam Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger