Spar Nord Sæby advarer mod forsøg på svindel

Spar Nord Sæby advarer mod forsøg på svindel

4. april 2024 - kl. 13:40 - af

Den seneste tid har Nordjyllands Politi meldt om en række forsøg på tricktyveri Skagen, Sæby, Agersted og Hjørring, og Spar Nord Sæby opfordrer derfor til at være ekstra opmærksomme på forsøg på svindel.

Nordjyllands Politi har den seneste tid modtaget en del anmeldelser om tricktyveri eller forsøg på svindel. Senest var det fem tilfælde onsdag i Sæby-, Agersted- og Skagen-området. Derfor opfordrer afdelingsdirektør i Spar Nord Sæby, Lasse Kjærsgaard Stidsborg, nu til at være ekstra påpasselig, hvis man bliver kontaktet.

– Vi ser desværre, at svindlerne bliver dygtigere og mere udspekulerede, og derfor opfordrer vi på det kraftigste til, at man tænker sig rigtig godt om, hvis man bliver kontaktet af nogen, som udgiver sig for at være fra myndigheder, kommunen, Nets, politiet eller banker, fortæller han og fortsætter:

– Det er vigtigt at understrege, at ingen af de nævnte nogensinde vil henvende sig til borgere og bede dem udlevere personfølsomme oplysninger, som eksempelvis MitID-koder eller kode til hævekort – den slags oplysninger, skal man generelt aldrig dele med andre.

Han understreger, at man heller aldrig skal udlevere sit hævekort til nogen, som det netop har været tilfældet ved den seneste tids sager i lokalområdet.

Netop fordi svindlerne ofte fremstår professionelle, tillidsvækkende og hjælpsomme, kan det være vanskeligt at holde hovedet koldt og tænke sig grundigt om, når man bliver kontaktet af svindlerne.

– Derfor vil vi gerne opfordre til, at man forholder sig ekstra skeptisk, hvis man oplever at blive kontaktet af nogen, som udgiver sig for at være fra myndigheder, banken eller politiet. Har man mistanke om svindel, er det en god idé at bede om personens navn og derefter selv ringe til myndighedens hovednummer og spørge efter vedkommende, anbefaler Lasse Kjærsgaard Stidsborg.

– På den måde kan de be- eller afkræfte, om der er tale om snyd. Skulle skaden være sket, og man har givet sine oplysninger ud, er det afgørende, at banken og Nets kontaktes hurtigst muligt, så både MitID og diverse konti kan blive spærret, slutter han.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Spar Nord Sæby advarer mod forsøg på svindel' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger