JC Fiskegrej og Fritid åbner ny butik på nettet

JC Fiskegrej og Fritid åbner ny butik på nettet

3. april 2024 - kl. 11:39 - af

Der sker spændende ting på havnen hos JC Fiskegrej og Fritid.

JC Fiskegrej og Fritid åbner jcfisk.dk
Butikken har et par gange været på vej med en webshop. Men tiltagende travlhed i den fysiske butik har gjort, at tiden ikke har været til det.
Nu er Emil Christensen, søn af indehaver Jesper Christensen, i mellemtiden kommet ind i butikken – og i december 2023 tog JC Fiskegrej og Fritid den store beslutning om at føre den længe ønskede webshop ud i livet.
Via Brian Fabricius fra Hotel Viking fik butikken skabt en aftale med et firma, som også kunne se webshoppens muligheder. Efter ét møde lød meldingen fra det eksterne firma: “Uanset hvad vi kommer frem til i dag, så SKAL I åbne webshop”.
Udmeldingen gav JC Fiskegrej og Fritid stof til eftertanke – og nu 4 måneder senere er webshoppen jcfisk.dk endelig åbnet i samarbejde med førnævnte firma.

Positiv modtagelse
Webshoppen fik fra første minut efter lancering en flyvende start. Efter blot 10 minutter tikkede den første ordre ind på 6.500,- og siden er ordrerne kommet ind i en lind strøm. Denne positive modtagelse havde butikken end ikke turde håbe på og de er meget taknemmelige for de kunder, der har lagt en ordre på webshoppen. Butikkens motto er netop “Jeres succes er vores succes” og deres mission er, at alle kunder får en god lystfiskeoplevelse.

Udvider med JC Lady på webshop
JC Fiskegrej og Fritid har brugt rigtig mange timer på deres nye webshop og i skrivende stund har de allerede mere end 3000 varer i deres sortiment.
Men ambitionerne slutter dog ikke her. JC Fiskegrej og Fritids dametøjsbutik JC LADY skal med tiden også med på webshoppen således at varesortimentet også kommer til at tælle dametøj. Dette kommer dog først til at ske lidt senere, beretter indehaver Jesper Christensen.

Blog med tips og tricks
På webshoppen kan du købe fiskeudstyr og –tøj samt outdoor udstyr. Derudover kan du læse om tips og tricks til lystfiskeri på sidens blog, som løbende bliver opdateret. Bloggen kommer bl.a. til at indeholde små videoer med vejledning til f.eks. rensning og filetering af fisk. Derudover vil der blive delt ud af Jesper og Emils mangeårige erfaringer og “knowhow” indenfor fiskeri.

Hvis fiskeri og outdoor aktiviteter har din interesse, så læg vejen forbi www.jcfisk.dk og lad dig inspirere.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'JC Fiskegrej og Fritid åbner ny butik på nettet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger