
Arkivfoto
Hans Gregersen deltager ved Ordkraft
24. marts 2024 - kl. 5:34 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Forfatter Hans Gregersen, Sæby, har haft stor succes med bogen “Underdanmark”, der fortæller om den store del af den danske befolkning, som tidligere levede på samfundets bund.
Det kunne være som tyende, husmænd, landarbejdere, vaskekoner, fattiglemmer, beboere på fattiggårde, rakkere eller børnearbejdere.
Bogen er kommet i flere oplæg, og interessen fortsætter.
Tidligere i år deltog Hans Gregersen i den store bogfestival “Historiske Dage” i København, hvor han blev interviewet af Politikens litteraturredaktør Jes Stein Pedersen.
Ganske snart – i begyndelsen af april – er Gregersen inviteret med på den årlige nordjyske litteraturfestival “Ordkraft”, som afvikles i kulturcenter Nordkraft i Aalborg.
Her vil det to gange være muligt at høre Hans Gregersen fortælle om nogle af de personer, der befolkede Underdanmark.
Tekst: Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Hans Gregersen deltager ved Ordkraft' til en bekendt