Flaskebomber fundet ved Torslev Skole i Østervrå

Flaskebomber fundet ved Torslev Skole i Østervrå

18. marts 2024 - kl. 16:42 - af

Forældre til elever på Torslev Skole i Østervrå er via Aula blevet orienteret om en alvorlig hændelse på skolens grund.

Flaskebomber med afløbsrens, saltsyre og sølvpapir
Det var en foruroligende besked, der i dag tikkede ind på Aula hos forældre til eleverne på Torslev Skole. Skolens pedel havde nemlig fundet rester af flaskebomber på skolens grund. Indeni flaskerne var afløbsrens, saltsyre og sølvpapir, som sammen anvendes til at lave syre-/flaskebomber. Kombinationen af ingredienserne og den kemiske reaktion, de udløser, kan forårsage alvorlig personskade og ætsninger, hvis flaskerne springer.

Politiet og SSP kontaktet
Skolen ser meget alvorligt på fundet og politi såvel som SSP er blevet kontaktet. I skolens besked i Aula opfordres til, at skolens elever og byens borgere kontakter SSP, hvis de støder på flaskebomber på skolens grund eller andre steder i byen.
Det er endnu uvist hvem, der har placeret flaskerne på skolens grund og det er nu myndighedernes opgave at undersøge hvordan og hvorfor flaskerne er placeret ved skolen.

Sikkerhedsafstand på 25 m
Af sikkerhedsmæssige årsager er det vigtigt, at man ikke selv rører ved flaskebomber, hvis man støder på sådan én. I stedet kontaktes politiet og der holdes en sikkerhedsafstand på minimum 25 meter.

Ved fund kontakt SSP
Hvis man finder flaskebomber på eller omkring Torslev skole – eller ved mere om sagen – skal man kontakte SSP konsulent Janni Fuglsang på tlf. 51 54 72 05.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Flaskebomber fundet ved Torslev Skole i Østervrå' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger