Budgetproces: Brug for politisk prioritering og opgør med salamimetoden i budgetterne

Budgetproces: Brug for politisk prioritering og opgør med salamimetoden i budgetterne

17. februar 2024 - kl. 8:51 - af

Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Venstres byrådgruppe:

I Frederikshavn Kommune skæres der hvert år 1% af budgettet i alle udvalg. Udviklingen går mod færre borgere og det betyder færre midler til de offentlige kasser.
Økonomi og befolkningsantal hænger sammen, det er ren logik, men det er derimod ikke en ”naturlov”, hvordan en kommune reagerer på faldende indtægter.

Det har i mange år været sådan, at de 5 fagudvalg og økonomiudvalget hver især peger på, hvordan der skal spares 1%. Her skelnes der ikke til, om nogle udvalg har større udfordringer end andre, eller hvad det er for opgaver de enkelte udvalg løser. Der sker ikke en prioritering på tværs af kasserne og de samtænkes ikke.

Venstres holdning er, at når vi ikke kan det hele, skal der tages stilling til, hvad der er vigtigst, om vi kan gøre noget anderledes og om der skal skæres noget fra.

Den prioritering og røde tråd i den kommunale økonomi er der ingen andre end et samlet byråd, der kan foretage. Vi må gøre op med den økonomiske kassetænkning, hvor hvert udvalg kun behandler sin egen økonomi. Vi skal op i helikopteren.

Ved flere lejligheder har der været fremsat ønske om en ny model med mere debat, åbenhed og indsigt i de kommunale opgaver og en tidlig samlet politisk proces. Andre kommuners modeller har været nævnt, idet man fx i nogle af vores nabokommuner arbejder væsentligt mere politisk med budgettet. Den bold er dog på ingen måde samlet op endnu, idet Økonomiudvalget i går besluttede, at budgetprocessen alene ændres med en formandsgennemgang af udvalgsarbejdet og fremrykning af en dato.

Det er ikke ambitiøst og det giver ikke mulighed for at foretage nogle mere grundlæggende prioriteringer, som understøtter en rød tråd, der skal føre til flere og ikke færre borgere i kommunen. Det forværrer kun servicen at hoppe fra tue til tue år for år. Der må sættes retning mindst 3-4 år ud i fremtiden.

Kun ved en langsigtet plan vil der kunne tages nogle greb og foretages investeringer, som kan skabe bedre betingelser i kommunen. Det vil også danne et bedre grundlag for ekstra tilskud fra Staten via Udviklingsaftaler for flere år ad gangen, ligesom det blandt andre er lykkedes for Lolland, der får 120 mio. kr. om året fra 2022-25.

Vi opfordrer til, at vi i byrådet sætter os sammen og taler politik, planer og prioriteringer!

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Budgetproces: Brug for politisk prioritering og opgør med salamimetoden i budgetterne' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger