Lanternen Sæby udvider gården med 40 kvm

Foto: Jeanette Wildenhoft

Lanternen Sæby udvider gården med 40 kvm

16. februar 2024 - kl. 9:39 - af

Michael Christensen, indehaver af Lanternen, går i disse dage og venter utålmodigt på svar fra Frederikshavn Kommune. For så snart der tikker en nedrivningstilladelse ind, går Michael i gang med nedrivningen af ​​indgangspartiet til det forhenværende diskotek – således at gården bag Lanternen udvides med hele 40 kvm og 60 siddepladser.
Når bygningen er fjernet, vil der blive lagt ny belægning og endevæggen blive malet således at det, der før var et ”dødt” hjørne i gården, kan indrettes med 10 nye borde og parasoller.

Arbejdstøjet fundet frem
Du vil i disse dage kunne møde Michael Christensen i en lidt atypisk mundering. Indehaveren er nemlig selv trukket i arbejdstøjet og udnytter ventetiden på at fjerne inventar i bygningen og gøre klar til at håndværkerne rykker ind.

25 års jubilæum med Michael som ejer
Lanternen blev i 1972 åbnet af Michaels forældre, som drev stedet i 27 år hvorefter Michael overtog roret. Den 27. april i år kan Lanternen fejre sit 25 års jubilæum med Michael som ejer – og håbet er derfor, at den nye udvidede gård kan stå klar denne dag. ”Men skulle den ikke gøre det, vil der stadig være fest”, siger Michael.
Sæby Tyrolerorkester vil fra kl. 11 – 14 den 27. april sørge for musik, fest og dans på bordene – og Michael Christensen håber at se en masse festglade mennesker, som vil være med til at fejre den store dag. Efterfølgende vil der være reception med lidt godt til ganen.

Lanterneholder stadig åben trods nedrivning
Når nedrivningen, forhåbentlig, snart går i gang, holder Lanternen selvfølgelig stadig åben. Så selvom der måske støver og roder lidt ekstra, byder Michael Christensen og hans personale stadig velkommen indenfor.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Lanternen Sæby udvider gården med 40 kvm' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger