
Arkivfoto
Dragerne holder vinterferie på bibliotekerne i Sæby og Østervrå
14. februar 2024 - kl. 8:30 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Dragerne er sluppet ud af eventyrbøgerne og holder vinterferie på kommunens biblioteker. Drager kan virke skræmmende og uhyggelige, men i uge 8 er det de søde og kreative drager, som børn og barnlige sjæle kan møde. Så tag din familie med på eventyr på bibliotekerne i Sæby og Østervrå
Drage-skattejagt
Drager elsker at samle på alle slags skatte – men desværre er de ikke altid lige gode til at huske, hvor de har gemt dem. Derfor kan børn i uge 8 gå på jagt efter dragens skat, som er gemt rundt på bibliotekerne i Sæby og Østervrå.
Kæp-drager
Der er også mulighed for at bygge sin helt egen kæp-drage, når der holdes Drageworkshop tirsdag den 20. februar på Sæby Bibliotek. Men husk, drager kræver træning. Så når du har bygget din drage, kan du tage den med på bibliotekets træningsbane.
Drage-krea
Børnene kan også lave flotte DIY-drageæg på Sæby Bibliotek i uge 8. Inspiration og materialer ligger klar ved krea-vognen i børnebiblioteket.
I kan få et samlet overblik over vinterferiens arrangementer hos Bibliotek & Borgerservice, Frederikshavn Kommune på vinterferie | https://bibl.frederikshavn.dk.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Dragerne holder vinterferie på bibliotekerne i Sæby og Østervrå' til en bekendt