Fastelavnsfest i Meny Sæby trak fulde huse

Fastelavnsfest i Meny Sæby trak fulde huse

12. februar 2024 - kl. 10:43 - af

Meny Sæby var søndag fyldt med udklædte børn i alle aldre, da et brag af en fastelavnsfest blev afholdt.

Morgenfriske superhelte og prinsesser
Da klokken havde rundet 9.30 søndag morgen, var delikatesseafdelingen i Meny Sæby stuvende fuld af forventningsfulde udklædte børn og deres forældre.

Superhelte, prinsesser, soldater og endda et køleskab var repræsenteret, da byens børn mødtes op til tøndeslagning i butikkens lagerhal. Her var ophængt én tønde til de mindste (0 – 5 år) og én til de større børn (6- 12 år).

Kaffe- og kagebord
Ved kølediskene havde Meny Sæby opstillet et bord med rundstykker, frugt, kaffe, fastelavnsboller, sodavand, juice – og en lille skarp til de voksne.

Da børnene var tanket op på kage og juice, blev de inddelt i to rækker efter alder – og kampen om kronerne og æren kunne gå i gang.

Samlet indsats gav pote
Ved tønderne stod Picachu og Find Holger klar til at hjælpe børnene – og sørge for at alle fik lov til at slå til tønden. Alle børn fik tre slag pr. bande.

Der gik midlertidigt ikke lang tid før der, blandt de mindste, blev fundet en kattekonge og –dronning og alle børn fik nu lov til at slå til den store tønde.

Med samlet hjælp blev den sidste sejlivede tønde slået i stykker – og endnu en kattekonge og –dronning blev fundet.

Flotte præmier og slikposer
Da tøndeslagningen var overstået, var det tid til at overrække krone og præmier til de vindende børn.

De to kattekonger og dronninger modtog, udover den obligatoriske krone, en stor flot købmandskurv fyldt med slik chips, sodavand mm derudover fik alle børn en slikpose – så ingen gik tomhændede hjem.

Bedst udklædte
Afslutningsvis skulle den bedst udklædte dreng og pige findes blandt alle udklædte børn. Konkurrencen var stor, for alle børn havde gjort meget ud af udklædningen. Men det lykkedes dog at finde at vinde, som havde været yderst kreativ med udklædning – muligvis med hjælp fra mor og far.

En kommentar til “Fastelavnsfest i Meny Sæby trak fulde huse” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Fastelavnsfest i Meny Sæby trak fulde huse”

  • Kæmpe stort tak til alle ansatte i Meny for at stable denne fine fastelavnsfest på benene for børnene. 👍👏😊

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fastelavnsfest i Meny Sæby trak fulde huse' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger