
Bravo Golf VMG Amateur Open kommer til Sæby
1. februar 2024 - kl. 3:02 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
I starten af oktober 2023 overtog den golfinteresserede sæbynit, Nikolaj Bijl, Facebook-gruppen “Vild med golf”. Gruppen er for alle med interesse i golf og er hurtigt vokset fra 500 medlemmer i oktober 2023 til nu at have mere end 3100 medlemmer.
“Vild med Golf” og Nikolaj Bijl har valgt at lave en dansk amatørturnering – som ikke kun vil være den billigste, men også dén med de største præmier. Turneringen har fået navnet Bravo Golf VMG Amateur Open.
Nikolaj Bijl har arbejdet hårdt for at finde gode samarbejdspartnere og står i dag med blandt andet Bravo Tours, Restaurant Flammen, Backtee Made By Rosenberg og mange flere.
Derudover er et samarbejde med Noah Phan kommet i hus. Noah Phan er den golfspiller med det tredje laveste handicap i Danmark.
Bravo Golf VMG Amateur Open er på vej til at blive Danmarks største single amatørturneringer.
I skrivende stund er der 41 tilmeldte til Bravo Golf VMG Amateur Open i Sæby, som afholdes 1. juni 2024 og turneringen er vokset til 10 destinationer og med en landsfinale, hvor man kan vinde en Rejse til Mallorca.
Udover den store hovedpræmie er der præmier for over 100.000 kr.
Turneringerne findes ikke kun i Sæby men også i Sebberkloster Golfklub og Mariager Fjord Golfklub.
Stort frivilligt arbejde bag turnering
Bag Bravo Golf VMG Amateur Open turneringen har arrangør og indehaver Nikolaj Bijl lagt mange timer – og han ønsker at understreger, at turneringen og al hans arbejde er NON profit.
Hans ønske og vision har været at lave en turnering for alle golfspillere – og det må siges at dette er lykkedes for den visionære sæbynit.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Bravo Golf VMG Amateur Open kommer til Sæby' til en bekendt