Medlemmerne blev ikke snydt for nytårschampagnen trods snestormen

Medlemmerne blev ikke snydt for nytårschampagnen trods snestormen

25. januar 2024 - kl. 8:04 - af

Den 3. januar skulle Volstrup Harmonikaklub vanen tro have indledt Sæby Pensionist og Efterlønsklubs forårsprogram  med en masse god musik og der skulle have været serveret champagne. Det måtte aflyses på grund af snestormen, men ved det efterfølgende onsdagsarrangement, hvor Ellen Christensen fortalte om at være stuepige på Voergård, blev der derfor serveret et glas champagne til alle de fremmødte.

Her i januar måned har der  været lagt ud med flere gode musikarrangementer, så som Unoderne fra Brønderslev og irsk folkemusik med Nostalgia fra Djursland. Medlemmerne har mødt talstærkt op,  men klubbens arrangement onsdag den 31.01.2014 kl. 14,00 bliver jo nok et  tilløbsstykke, for der kommer den tidligere biskop for Ålborg Stift og tidligere medlem af gruppen ”Tørfisk”,  Henning Toft Bro og fortæller om være fiskersøn fra Thyborøn og ende med at blive  biskop. Foredraget krydres med sang og musik.

Sæby Pensionist og Efterlønsklubs forårsprogram byder på mange spændende arrangementer, bl.a. dansktopsangerinden Karina Høgfeldt, Det Grå Guld fra Thy, Kokkens Gryderet, journalist Carsten B. Grubach fra Kolding.

Ud over musik/syngsammen musik og foredrag  afholdes der i  løbet af året tre  bankospil, to udflugter og tre fester.

Klubbens løbende arrangementer kan ses i Sæby Folkeblad under ”Det Sker”. Klubben kan også findes på Facebook, hvor der hver uge bliver lagt  opslag op om næste uges underholdning. På Facebook kan man i øvrigt også  se programmet for første halvår af 2024.

Er man ikke medlem af klubben, kan man nemt blive meldt ind, når man møder op til et af klubbens arrangementer om onsdagen.

Sæby Pensionist og Efterlønsklubs arrangementer foregår hver onsdag eftermiddag fra kl. 14 til kl. 16 i otte måneder om året. I sommermånederne og julemåneden holdes der pause. Alle arrangementerne holdes i Manegen (Sæby Kulturhus).

Ved alle onsdagsarrangementerne er der indlagt en pause midtvejs, hvor der serveres kaffe, boller og kage og der afholdes amerikansk lotteri.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Medlemmerne blev ikke snydt for nytårschampagnen trods snestormen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger