Fortsat fremgang på Nordjyllands Kystmuseum i 2023

Fortsat fremgang på Nordjyllands Kystmuseum i 2023

23. januar 2024 - kl. 1:50 - af

Nordjyllands Kystmuseum har gjort gæstetallene op for 2023, og tallene viser en fortsat fremgang på 10% efter rekordåret 2022. Fremgangen skyldes blandt andet en vækst af cruisegæster samt at der generelt er flere gæster, som har besøgt Kystmuseets afdelinger i Skagen, Frederikshavn og Sæby i løbet af sidste år.

2022 blev et rekordår på Nordjyllands Kystmuseum med en samlet fremgang på 31% på trods af den høje inflation, og selvom inflationen fortsat gjorde sig gældende sidste år, så kan man hos Nordjyllands Kystmuseum glæde sig over endnu et flot museumsår med i alt 58.394 besøgende i 2023.

Væksten af gæster skyldes dels en fremgang af besøgende cruisegæster i særdeleshed på Kystmuseet Skagen, dels en stigende andel af gæster som finder vej til Kystmuseet ikke kun i sommerferien men året rundt. Kystmuseet har også fået en positiv respons på de mange nye formidlingsaktiviteter, som museet tilbyder samt på de tre store events Bangsbo Fort 4045, Bangsbo by Night og Jul i Den Gamle Mølle, som alle satte gæsterekord i forhold til 2022.

Højdespringerne blandt Kystmuseets afdelinger i 2023 var Kystmuseet Skagen med en fremgang på 15% samt Kystmuseet Bangsbo Fort, der havde en flot vækst på hele 18% i forhold til året forinden.

Den positive udvikling og vækst giver et godt udgangspunkt for Kystmuseets videre arbejde i det nye år fortæller Henrik Gjøde Nielsen, direktør for Nordjyllands Kystmuseum:

– 2023 var endnu et forrygende år for Nordjyllands Kystmuseum. Publikum har taget godt imod museets mange aktiviteter og udstillinger, og det tager vi som et udtryk for, at Kystmuseets kurs er den helt rigtige. En stor ros skal også sendes til vores medarbejdere og frivillige, der altid gør en dedikeret indsats for at give gæsterne den bedste oplevelse, når de besøger os. Nu har vi taget hul på et nyt museumsår med et særdeles flot program, og det glæder vi os meget til at præsentere for Kystmuseets gæster her i 2024.

Allerede i januar måned slår Nordjyllands Kystmuseum dørene op til en ny udstilling om Skagens turismeudvikling på Kystmuseet Skagen, og i februar kan man glæde sig til en spændende jubilæumsudstilling på Kystmuseet Sæby i forbindelse med byens 500-års købstadsjubilæum. Man kan museets kommende aktiviteter i det nye årsprogram for 2024, der kan afhentes på Kystmuseets afdelinger eller ses på Kystmuseet.dk

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fortsat fremgang på Nordjyllands Kystmuseum i 2023' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger