
Ugens bolig: Lys, rummelig og moderniseret villa centralt i Sæby
13. januar 2024 - kl. 1:55 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Mæglerhuset Sæby: Det flotte vedligehold begynder allerede udenfor, hvor villaen tager imod med hvidmalede murstensfacader, mahognivinduer og nymalet, sort træværk. Haven er solrig, og ud over en delvist overdækket terrasse, drivhus og en havepavillon får I også sjældnere indslag som figentræer og en udebruser. Dertil er der en dobbelt carport ved vejen.
De fine takter fortsætter indenfor, hvor flotte trægulve pynter i en stor del af huset. Lyse, stilsikre materialer, gipslofter med spots og en rigelig mængde indbyggede skabe hører til villaens øvrige karakteristika, men I vil sandsynligvis også bemærke den meget familievenlige indretning.
Villaen rummer nemlig fem værelser, som fordeler sig over tre forskellige afdelinger. Det lækre master bedroom har sit eget rummelige badeværelse tilknyttet, mens to af de andre værelser ligger sammen med boligens andet badeværelse. De to mindste værelser suppleres i stedet af et stort og lyst multirum, så alle afdelinger har sin egen appel.
Opholdsrummene består af stue og køkken i åben forbindelse, og selvom køkkenet ikke længere er nyt, kan det afdæmpede inventar sagtens kaste flere sæsoner af sig. Gaskomfuret ender I sandsynligvis med at holde fast i. Afrundingsvis får I et opdateret bryggers med ovenlysvindue.
Mægler: Mæglerhuset Sæby
Adresse: Skolegade 38, 9300 Sæby
Sagsnr: 2450000253
Type: Villa
Boligareal: 229 kvm2
Grundareal: 1675 Kvm2
Rum: 6
Værelser: 5
Antal plan: 1
Byggeår: 1961
Pris: 1.895.000 ,-
Ejerudgifter: 2.946 kr.
Energimærke: F
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ugens bolig: Lys, rummelig og moderniseret villa centralt i Sæby' til en bekendt