Historien om Arne’s bænk ved Solsbækvej

Historien om Arne’s bænk ved Solsbækvej

13. januar 2024 - kl. 6:44 - af

Tinna Aggersborg Nielsen har skrevet denne lille historie til SaebyAvis.dk.

I Sæby på Solsbækvej 250, men ude ved skrænten ned til stranden, står der en bænk.
Nu er den ret ny, men der har stået både en meget gammel én og en nyere restaureret én, før denne ret solide bænk, der står derude nu…
Bagpå denne bænk sidder der et skilt med navnet: Arne

Forbipasserende vil nok både tænke og tale om…hvorfor?
Jo, ser I, i ca. 1997/98 flyttede min far fra Hjørring til Sæby, for der ville han nyde han alderdom.
Han flyttede ind på Solsbækvej 250, et fantastisk sted at bo…han kunne stå op om morgenen og se ud af vinduet i soveværelset og i klar vejr, kunne han se til Læsø.
Han fik hurtigt gode venner både på vejen og i byen.

Og et af hans yndlingssteder blev den bænk, der stod ved skrænten, men den var bare i så elendig en forfatning, at den kunne brase sammen når som helst…
Resolut og handlekraftig som min far var, skaffede han nyt træ og “ombeklædte” sæde og ryg.

Hans gode venner på vejen syntes godt om hans initiativ og handlekraft, så de købte et skilt med navnet Arne på og skruede det bagpå ryggen…
Den blev dermed døbt: “Arnes bænk”

Den stod der også, da min far flyttede fra Sæby og til et plejehjem for demensramte, da han desværre fik Alzheimers.
Så da han gik bort midt i coronatiden, 21.05.2020, var gode råd dyre, når vi ikke måtte forsamles til kaffe, og kun med stor afstand i Sæby kirke til hans bisættelse.
Helt naturligt og i min fars ånd, samledes vi ude ved “hans” bænk, hvor vi fik sandwich, kaffe, vand og øl.

Samme sted, som vi til enhver familie komsammen, gik en tur ud til, sad og så på havet og nød udsigten…
Og især blev der en tur han nød, mens han stadig var i hans hjem i starten af hans sygdom.

Nu har man så skifter bænken ud til en stor stabil slags, men alligevel kan jeg se, der er venner, som mindes ham, i hvert fald er der kommet et nyt skilt på den nye bænk med “Arne” på.
Hvis det da ikke er fra anden side, det er gjort, jeg ved det ikke, men jeg glædes derved, da jeg kommer der, når jeg skal “besøge” min far og ikke på Sæby kirkegård, da det desværre ikke er muligt for mig, men det er en helt anden sørgelig historie.

3 kommentarer til “Historien om Arne’s bænk ved Solsbækvej” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

3 kommentarer til “Historien om Arne’s bænk ved Solsbækvej”

  • Hej Tinna
    Det er mig der har sat den “nye” bænk op derude (Park og Vej). Og da der sad et mærke bag på den gamle bænk, og efter en samtale med nogle af beboerne derude, så faldt det mig naturligt at skaffe et nyt skilt med hans navn, således at det stadig var “Arnes” bænk.

    Jan
    Tidligere Skiltemand
    Park & Vej
    Frederikshavn kommune

  • Tinna Aggersborg Nielsen

    Tak for I bragte historien, det varmer mig…

  • Tinna Aggersborg Nielsen

    Hej Jan, hvor var det fantastisk tænkt af dig. Ikke alle ville gøre det, du skal vide, det varmer mig at se…så sent som søndag var min mand, jeg, min søn og svigerdatter med børnebørn nede ved bænken med kaffe og kage. En frysende kold, men god oplevelse, og en god måde at mindes far, bedstefar og oldefar på…
    Så tak for dig ♥️

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Historien om Arne's bænk ved Solsbækvej' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger