Historien om Arne’s bænk ved Solsbækvej

13. januar 2024 - kl. 6:44 - af Henrik Christensen (web-redaktør)

Tinna Aggersborg Nielsen har skrevet denne lille historie til SaebyAvis.dk.

I Sæby på Solsbækvej 250, men ude ved skrænten ned til stranden, står der en bænk.
Nu er den ret ny, men der har stået både en meget gammel én og en nyere restaureret én, før denne ret solide bænk, der står derude nu…
Bagpå denne bænk sidder der et skilt med navnet: Arne

Forbipasserende vil nok både tænke og tale om…hvorfor?
Jo, ser I, i ca. 1997/98 flyttede min far fra Hjørring til Sæby, for der ville han nyde han alderdom.
Han flyttede ind på Solsbækvej 250, et fantastisk sted at bo…han kunne stå op om morgenen og se ud af vinduet i soveværelset og i klar vejr, kunne han se til Læsø.
Han fik hurtigt gode venner både på vejen og i byen.

Og et af hans yndlingssteder blev den bænk, der stod ved skrænten, men den var bare i så elendig en forfatning, at den kunne brase sammen når som helst…
Resolut og handlekraftig som min far var, skaffede han nyt træ og “ombeklædte” sæde og ryg.

Hans gode venner på vejen syntes godt om hans initiativ og handlekraft, så de købte et skilt med navnet Arne på og skruede det bagpå ryggen…
Den blev dermed døbt: “Arnes bænk”

Den stod der også, da min far flyttede fra Sæby og til et plejehjem for demensramte, da han desværre fik Alzheimers.
Så da han gik bort midt i coronatiden, 21.05.2020, var gode råd dyre, når vi ikke måtte forsamles til kaffe, og kun med stor afstand i Sæby kirke til hans bisættelse.
Helt naturligt og i min fars ånd, samledes vi ude ved “hans” bænk, hvor vi fik sandwich, kaffe, vand og øl.

Samme sted, som vi til enhver familie komsammen, gik en tur ud til, sad og så på havet og nød udsigten…
Og især blev der en tur han nød, mens han stadig var i hans hjem i starten af hans sygdom.

Nu har man så skifter bænken ud til en stor stabil slags, men alligevel kan jeg se, der er venner, som mindes ham, i hvert fald er der kommet et nyt skilt på den nye bænk med “Arne” på.
Hvis det da ikke er fra anden side, det er gjort, jeg ved det ikke, men jeg glædes derved, da jeg kommer der, når jeg skal “besøge” min far og ikke på Sæby kirkegård, da det desværre ikke er muligt for mig, men det er en helt anden sørgelig historie.