Julefest med Ice Kid
22. december 2023 - kl. 3:27 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Igen i år havde Frederikshavn Gymnasium inviteret såvel nuværende som tidligere elever til den traditionelle julefest. Omkring 700 unge var mødt op til hygge med klassekammerater, lærere og venner, og aftenen bød på hjertelige krammere, røverhistorier, godt humør og fest.
Traditionen tro havde elevernes festudvalg indbudt en kunstner, der sammen med den faste DJ skulle løfte stemningen. I år var valget faldet på Ice Kid, og han leverede i den grad varen. Der var tryk på fra start til slut, og Ice Kid fik da også spurgt ”ErruDumEllaHvad”?
Men ingen var ”dumme” denne aften. Blandt vennerne og i bygningerne med så mange gode og sjove historier blev både nuværende og måske især tidligere elever bekræftet i gymnasiets slogan ”med dig resten af dit liv”.
God jul og godt nytår til alle nuværende og tidligere elever. Vi ses igen næste år.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Julefest med Ice Kid' til en bekendt