16-årig dreng forsøgt røvet i Sæby

16-årig dreng forsøgt røvet i Sæby

19. december 2023 - kl. 13:50 - af

Omkring klokken 21.50 mandag aften, var drengen på vej hjem. Han gik ad stisystemet mellem Aalborgvej og Virkelyst med airpods i ørerne.

Pludselig kom en mand gående imod ham, og da de passerede hinanden, tog manden fat i drengen og truede ham til at aflevere sin mobil og sine airpods.

Den 16-årige dreng nægtede, og efterfølgende lykkedes det ham at få sig vristet fri af mandens arme, fortæller politikommissær Peter Skovbak.

– Der var noget håndgemæng i den sammenhæng, men jeg kan ikke uddybe yderligere end det, siger han til TV2 Nord.

Drengen løb fra stedet og hjem til sine forældre, hvorfra politiet blev alarmeret.

Gerningsmanden bliver beskrevet som dansk af udseende. Mellem 30-35 år og cirka 180 cm. høj. Han var iført mørkt tøj og bar en hætte, der var trukket op over hovedet.

Nordjyllands Politi er stadig til stede i området omkring Virkelyst, for at lede efter spor i sagen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '16-årig dreng forsøgt røvet i Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger