60 kalve indebrændte i nat

60 kalve indebrændte i nat

14. december 2023 - kl. 7:49 - af

Brandfolk fra Sæby, Østervrå, Frederikshavn og Brønderslev, blev i nat kaldt til gårdbrand på Dorfvej, nord for Dronninglund.

Branden kostede 60 kalve livet, da de ikke nåede at blive reddet ud i tide.

Branden blev opdaget klokken 01.54, natten til torsdag og Nordjyllands Beredskab måtte tilkalde assistance fra andre stationer, da Falck i Dronninglund allerede var kaldt afsted til en anden brand i lokalområdet.

Flammerne havde fået så godt fat i staldbygningen da Beredskabet nåede frem, at de 60 kalve indebrændte.

Der opholdt sig flere dyr i en tilstødende bygning, men dem nåede ejeren af gården selv at redde ud.

Muligvis påsat
Branden er den ene af to, som opstod med blot en halv times mellemrum og indenfor kort afstand, hvorfor Nordjyllands Politi mener, at brandene kan være påsat.

Den anden brand var opstået klokken 01.24 på Ringstedvej. Her var der gået ild i en lade med bigballer – dog uden fare for hverken mennesker eller dyr.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '60 kalve indebrændte i nat' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger