Høringssvar til Regionen om råstofindvinding ved Dybvad

Høringssvar til Regionen om råstofindvinding ved Dybvad

1. december 2023 - kl. 7:41 - af

Region Nordjylland sendte den 17. november en råstofansøgning i høring hos kommunen.

Ansøgningen vedrører en 10-årig tilladelse til råstofindvinding på Blåkildevej 22 ved Dybvad med en årlig indvinding op til 75.000 m3 grus, sandfyld og bundsikringsmateriale.

Indvindingsarealet udgør 14 ha og ligger indenfor et område, der er udlagt i Råstofplanen. Der har tidligere været gravet grus på naboarealerne.

Plan- og Miljøudvalget skal på udvalgets næste møde den 4. december tage stilling til et høringssvar fra Frederikshavn Kommune.

Kommunen har tidligere på året haft samme sag til høring. Dengang blev det vurderet, at sagen ikke var tilstrækkeligt belyst især i forhold til støj for de omkringliggende naboer samt den smalle vejadgang til grusgraven. Kommunen bad om at få forholdene forbedret efterfulgt af en ny høring.

Støjdæmpende foranstaltninger

I det nye ansøgningsmateriale er der planlagt støjdæmpende foranstaltninger, og trafikken til og fra grusgraven vil foregå via Ovnstrupvej i stedet for Skævevej. Dog vil tung trafik fortsat skulle benytte Blåkildevej på en cirka 60 m lang strækning.

Den kommunale administrations væsentligste bemærkninger til ansøgningsmaterialet er bekymringer over trafikale forhold, der fortsat ikke er fyldestgørende redegjort for.

Ifølge ansøgningen vil arealet blive efterbehandlet til landbrugsjord. Kommunen anbefaler i stedet at efterbehandle arealet til natur uden brug af gødning og pesticider. Det skyldes, at arealet ligger i et område med drikkevandsinteresser, særligt værdifuldt landskab og større uforstyrret landskab jævnfør kommuneplanen.

Regionen er forpligtet til at sikre tilstrækkeligt med udlagte graveområder, hvilket sker gennem råstofplanen, der revideres hvert 4. år.

Kommunen har fået høringsfristen udsat til 5. december 2023.

Center for Teknik og Miljø indstiller forud for mødet, at høringssvaret godkendes.

Tekst: Per Rye

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Høringssvar til Regionen om råstofindvinding ved Dybvad' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger