
Arkivfoto
Nordjyllands Politi: Forbud mod færdsel på is
27. november 2023 - kl. 12:04 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Nordjyllands Politi har netop meddelt, at al færdsel på isen ud for kyster, i havne eller på offentlige søer, vandløb eller andre vandsteder er forbudt, gældende fra dags dato.
Forbuddet gælder for områder beliggende i Aalborg, Rebild, Mariagerfjord, Vesthimmerlands, Frederikshavn, Læsø, Brønderslev, Jammerbugt og Hjørring kommune.
Undtaget fra forbuddet er steder, hvor det ved opslag er bekendtgjort, at ”Færdsel på isen tilladt, Nordjyllands Politi”.
Overtrædelse af bekendtgørelsen straffes med bøde, jf. ordensbekendtgørelsens § 18.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Nordjyllands Politi: Forbud mod færdsel på is' til en bekendt