Kurt Kirkedal ønsker at udtræde af Byrådet

Kurt Kirkedal ønsker at udtræde af Byrådet

27. november 2023 - kl. 11:27 - af

Tidligere borgmester i Skagen Kommune, Kurt Kirkedal, stopper som byrådsmedlem i Frederikshavn Kommune.
Han skriver bl.a. på Facebook: “Jeg har i dag anmodet byrådet om at måtte udtræde af kommunalbestyrelsen. Jeg beklager meget, men helbredet er ikke til at yde, det der skal til. Enten er man med, eller ikke. Jeg kan ikke byde mig selv og andre kun at kunne være med på halv kraft.
Til alle jer, der stemte på mig, tak for tilliden og beklager jeg må svigte. Jeg kan dog stadig tænke, tale, læse og skrive, så skulle der være noget, I tror, jeg kan hjælpe med, er jeg stadig at træffe på tlf. og email. Det har været en fornøjelse at være med igen, og det har været en svær beslutning at træffe, men sådan må det nu engang være. Da jeg stadig føler jeg har noget at byde, vil I helt sikkert stadig høre til og fra mig på forskellig vis. Lige nu drejer det sig om Katrine og familien. De er jo det vigtigste for mig.”
Kurt Kirkedal, der er 71 år, har været sygemeldt siden september og det ærgrer også borgmester Birgit S. Hansen at Socialdemokratiet skal undvære Kurt Kirkedals stærke stemmer i Skagen. Han er en stor kapacitet, og har et stort engagement og en politiker med stor erfaring.
Kurt Kirkedal er medlem af Økonomiudvalget, næstformand i Kultur- og Fritidsudvalget samt bestyrelsesmedlem i Skagen Havn og Skagens Kunstmuseer.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kurt Kirkedal ønsker at udtræde af Byrådet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger