Fællesprojekt i Lyngså indviet

Foto: Henrik Pedersen

Fællesprojekt i Lyngså indviet

7. november 2023 - kl. 3:14 - af

Lyngså Bys fem foreninger kunne her i søndags indvie transformatortårnet i Lyngså som byens første fællesprojekt nogensinde. Det gamle transformatortårn som snart fylder 100 år blev taget ud af drift i 1999 som et af de sidste tårne i Vendsyssel, og siden da har det bare ligget hen, tilgroet i træer. Men i 2022 kom ideen op om at renoverer det gamle tårn som et fælles projekt for at bevarer det for eftertiden, idet der ikke længere findes mange transformatortårne af netop denne type.

Da lodsejer samt tårnets ejer var blevet hørt, og alle byens fem foreninger var med på ideen om et fællesprojekt, kunne der laves en ansøgning om midler til renoveringen. Der blev søgt penge hos Nord Energi Fonden, som straks meldte tilbage at de støttede projektet, og efter et års tid med frivilligt arbejde stod den nye plads klar. Et nyrenoveret transformatortårn med to bænksæt samt en infostander om tårnets historie. Det er Lyngså bys foreningers håb at alle by og omegns borgere vil benytte stedet, hvor man frit kan komme og nyde den skønne natur.

I søndags kunne de fem foreninger så indvie tårnet, hvor 40 fremmødte personer fra lokalområdet trodsede regnen og mødte op. Efterfølgende blev der holdt et par taler og serveret sandwich, øl, vand og vin med mere. Under ceremonien kom det også frem at nedrivningen af byens fire år gamle brandtomt, ville blive påbegyndt i den kommende uge. En udmelding som vandt stor begejstring hos de fremmødte.

Projektet blev som nævnt gennemført som et fællesprojekt imellem byens fem foreninger, byens første fællesprojekt nogensinde. Der leves i en tid hvor man som forening i et tyndtbefolket landområde ikke bare kan nøjes med at tænke på sig selv, så vil man som lokalsamfund overleve, må man i langt højre grad tilgodese og støtte hinandens arrangementer foreningerne imellem. Lyngså bys fem foreninger håber de at dette her projekt kan blive starten på en ny ære og en bedre fremtid for foreningslivet i Lyngså og opland. Vi har en dejlig landsby i et dejligt område som vi gerne vil bevare, lød det fra de fem foreninger som består af, Lyngså Petanque og Krolf, Lyngså Borgerforening, Værestedet, Lokalhistorisk arkiv for Lyngså og Omegn samt Lyngså Boldklub.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fællesprojekt i Lyngså indviet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger