Yderst velholdt villa med skøn have i Sydbyen

Yderst velholdt villa med skøn have i Sydbyen

4. november 2023 - kl. 4:58 - af

Mæglerhuset Sæby: At der er blevet passet kærligt på villaen på Skomagervej 6, kan der næppe herske tvivl om, men derfor kan de omfattende opdateringer alligevel overraske positivt. Her får I et indbydende hus med en lys indretning, og det gør bestemt heller ikke noget, at villaen ligger fantastisk i Sydbyen i Sæby – lige tæt på stranden og skolen.

Allerede fra første færd præsenterer etplansvillaen sig skarpt med hvidmalet facade og grå sokkel, som matcher de nyere gavle i vedligeholdelsesfri Hardieplank. Alle vinduer er skiftet, og der er separatkloakeret, ligesom eltavlen, elinstallationerne og vandvarmeren er nye. Det er dog især de velvalgte opdateringer af inventaret, som placerer boligen i den attraktive kategori.

Det er nemlig blevet svært at se, at villaen er fra 1974. De 120 m2 er udnyttet helt uden spildplads i en planløsning, som sætter opholdsrummene i scene. Villaen folder sig ud omkring et lyst køkken-alrum, som indgår i åben forbindelse med den rummelige opholdsstue. I alrummet er loftet ført til kip, og begge opholdsafdelinger har ligeledes direkte udgang til haven. Køkkenet er imponerende nok fra 1996, og de hvide elementer med detaljer i træ kan sagtens kaste mange flere år af sig. Det stilsikre badeværelse hører til villaens seneste opgraderinger, og entréen med bryggersfaciliteter fremstår lys og pæn. Afrundingsvis er boligen indrettet med tre gode værelser.

Også haven er der lagt ekstra kræfter i. Blomme-, æble- og pæretræer giver smagsoplevelser sæsonen igennem, og selvom I får en stor, vestvendt terrasse ved huset, er det sandsynligvis det private og læfyldte havemiljø bag carporten, som lokker jer udenfor. Her sørger havepavillonen nemlig for den rette balance mellem sol og skygge.

Tryg skolevej og lokale pasningsmuligheder hører til lokalområdets øvrige forcer, og samtidig får I kun et par kilometer til bymidtens hyggelige butiksudvalg. Kontakt Mæglerhuset for en fremvisning.

Mægler: Mæglerhuset Sæby

Adresse: Skomagervej 6, 9300 Sæby

Sagsnr: 2450000198

Type: Villa

Boligareal: 120 kvm2

Grundareal: 925 Kvm2

Rum: 4

Værelser: 3

Antal plan: 1

Byggeår: 1974

Pris: 1.450.000,-

Ejerudgifter: 2175 kr.

Energimærke: C

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Yderst velholdt villa med skøn have i Sydbyen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger