
Nydelig og velholdt villa med god plantegning og dobbelt garage
17. september 2023 - kl. 4:11 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
home Sæby – Læsø: Velkommen til Kornblomstvej 9, her udbydes en nydelig og yderst velholdt villa på en attraktiv og central placering i hjertet af Sæby, hvor I har centrum, skole, dagtilbud, indkøb og skov i gåafstand.
Villaen har flere eftertragtede egenskaber og her kan bl.a. nævnes super god planløsning, dobbelt garage med port og en fantastisk placering på grunden.
Villaen er delvist moderniseret og her kan nævnes, at køkkenet er udskiftet i 2011 til en moderne indretning med skuffer. Der er tale om et u-formet og velindrettet køkken med halvvæg mod spisepladsen. Alrummet har en udsædvanlig god størrelse med plads til et meget stort spisebord samt havedør til sydvendt terrasse. I forlængelse af køkken/alrum er der en fin lys vinkelstue, hvor der er rig mulighed for at indrettet med endnu et spisebord og samtidig have en afdelings til sofa og tv-hygge. Fra stuen er der ligeledes dør til terrassen og stuen har et skønt lysindfald fra de store vinduer. Centralt placeret i stuen er brændeovnen og fra stuen er der adgang til fordør med entré og badeværelse med lyse fliser
Der er desuden tre værelser i rigtig flotte størrelser. Det ene værelse er placeret i forbindelse med køkken/alrummet og lille fordelingsgang leder til stort soveværelse med skabsvæg, endnu et værelse samt badeværelse. Badeværelset er indrettet med integreret vask i stort skabsarrangement, toilet og brusekabine – begge badeværelser har gulvvarme. Slutteligt har villaen et velindrettet brygges med grovkøkken og plads til vaskefaciliteter og fryser.
Attraktiv dobbelt garage med rig mulighed for at parkere to biler udenfor, da der er bred flisebelagt indkørsel. Flisebelægningen fortsætter op til begge indgangsdøre. Flot velanlagt have med stort abetræ, flotte blomsterbede og en smuk velholdt græsplæne. Terrassen er sydvendt med hegn omkring, der sikre læ og privatliv. Terrassens placering giver mange solrige timer. Der er endvidere opført et skur, der er indrettet med afdeling til brænde, og plads til haveredskaber o.lign.
Kort fortalt får I her en bolig, der henvender sig til mange målgrupper, da størrelse og beliggenhed er yderst attraktiv for både unge, børnerfamilier og ældre.
En villa, der skal ses!
Pris: 1.695.000
Udbetaling: 85.000
Ejerudgifter pr. måned: 2.034
Energiklasse: C
Boligareal: 138 m2
Grundareal: 955 m2
Er du nysgerrig og vil vide mere, så klik her! Villa – 9300 Sæby – Kornblomstvej 9 (home.dk)
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Nydelig og velholdt villa med god plantegning og dobbelt garage' til en bekendt