Ønsker at købe kommunal grund på Sæbygaardvej til byggeri

Ønsker at købe kommunal grund på Sæbygaardvej til byggeri

11. september 2023 - kl. 7:57 - af

Kommunen har fået en henvendelse om køb af et ubebygget areal på Sæbyaardvej til opførelse af byggeri.

Arealet er på ca. 43.000 m2. Det er omfattet af tre kommuneplanrammer, som udlægger rammer for vandværket, for området syd for Sæby Å samt rammerne for området indeholdende rådhus, idrætshal, Sæbygårdskolen samt plejehjemmet Mariested. Det forventes, at et nyt byggeri vil kræve nyt plangrundlag.

Økonomiudvalget har det på dagsordenen for udvalgets møde den 13. september.

Hele arealet er i dag lejet ud til landbrug. Arealet er omfattet af skovbyggelinje og å-beskyttelseslinje. For at arealet kan bebygges, vil det kræve, at Miljøstyrelsen dispenserer eller ophæver skovbyggelinjen og å-beskyttelseslinjen.

Den kommunale administration foreslår, at arealet udbydes med pris og projekt. Tilbudsgiver skal aflevere et skitseforslag og/eller en beskrivelse af projektet.

I oplægget til mødet peges der på, at det er svært at fastsætte en pris på jorden med nuværende plangrundlag. Administrationen vurderer, at en prisfastsættelse ud fra prisen på landbrugsjord (20 kr. pr. m2) tillagt en forventningsværdi baseret på et ændret plangrundlag er det mest retvisende. På den baggrund foreslås det, at arealet udbydes til salg til en mindstepris på 35 kr. pr. m2.

Tekst: Per Rye

 

 

2 kommentarer til “Ønsker at købe kommunal grund på Sæbygaardvej til byggeri” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “Ønsker at købe kommunal grund på Sæbygaardvej til byggeri”

  • Nej fanme nej de skal hverken sælger eller udbygge på det stykke jord !
    Fordi kommune igen igen igen mangler penge, så skal DE ikke sælger til mere tåbelig byggeri !

  • Hans Christian Sandager

    Det ville være oplagt at vandværket køber hele grunden, hvad betyder det for den enkelte forbruger, når det kan sikre rent vand fremover, plant skov eller en skovpark med offentlig adgang

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ønsker at købe kommunal grund på Sæbygaardvej til byggeri' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger