Fiskene bed på

Et udpluk af deltagerne, der kom fra hele landet.

Fiskene bed på

10. september 2023 - kl. 11:55 - af

Det blev til to flotte og fangstrige dage, da Lystfiskerforeningen Frederikshavn og Hedebo Strand Camping gennemførte Kattegat Kyst Cup.

Der var fisk på krogen og glade lystfiskere mange steder ved kysten i Frederikshavn Kommune i weekenden 2.-3. september. For 3. gang gennemførte Hedebo Strand Camping konkurrencen, Kattegat Kyst Cup, men i år skete det sammen med Frederikshavns lystfiskerforening og mange lokale forretningsdrivende. Ikke mindst JC Fisk, der var hovedsponsor, i Sæby.

– Vi startede konkurrencen i 2021, fordi vi mente, det var på tide, at vores område også blev kendt som det lystfiskerparadis, det er. Men vi har haft svært ved at gennemføre konkurrencen alene, så det er fantastisk at se den opbakning, vi nu har fået fra lystfiskerforeningen og virksomheder, siger Lene Krüger fra Hedebo Strand Camping.

Alle blev vindere

Der blev uddelt 1. og 2. præmier i 6 kategorier, men pga. det meget store præmiebord med gaver fra knap 50 lokale virksomheder, blev det til trøstpræmier til alle deltagere.

– Vi har fået en utrolig god tilbagemelding fra de mange deltagere, der alle gik fra konkurrencen med en lille præmie og en stor tak for at være med til at sætte vores område på landkortet som et godt sted at fiske, siger Bjarne Walentin fra Frederikshavn Lystfiskerforening.

Hedebo Strand Camping og Frederikshavn Lystfiskerforening vil nu evaluere på konkurrencens format, men én ting er sikkert: Kattegat Kyst Cup gennemføres også i 2024.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fiskene bed på' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger