Ældre Sagen Sæby på vellykket Vestkysttur
8. september 2023 - kl. 8:02 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
En fin 2-dages tur til Vestkysten er slut for 33 medlemmer af Ældre Sagen.
Solen skinnede på dem helt fra starten i Bulbjerg, til de sluttede igen i Sæby tirsdag aften.
Lidt fra turens højdepunkter, hvor de nød morgenkaffen ved Bulbjerg og Skarreklit, før turen fortsatte til det store område med Nationalpark Thy. På hele turen i nationalparken blev de ledsaget af en meget sød og engageret guide.
Første stop var Hanstholm Fyr, Thagaards plantage med de krybende træer, og videre til centret i Nr. Vorupør, hvor de så en meget anderledes måde at præsentere film på.
Videre mod Stenbjerg Kro, hvor en lækker frokost kunne indtages. Videre til Hanstholm Bunkermuseum, hvor de på virkelig ægte Thy mål fik en fortælling om museet, før de selv kunne gå rundt og se hvordan forholdene havde været. Nok godt at de knap nåede at blive taget i brug, før krigen sluttede.
Aftensmaden og overnatning skete på Hotel Montra. Igen stod deltagerne op til en flot solskinsdag, hvor turen gik mod Abelines gård ved Hvide Sande. Her fik de rundvisning og en velsmagende frokost, før turen fortsatte mod Ringkøbing, hvor bl.a. Rene fra Ringkøbing Museum viste dem rundt i den gamle del af Ringkøbing med de gamle huse, havnen, det flotte torv og kirken.
Det var nu tid til at vende næsen mod Sæby igen, dog med et stop på Mønsted Kro, hvor deltagerne fik serveret aftensmaden., inden de fyldt med gode oplevelser igen ankom til Sæby kort før kl. 20.00.
En dejlig tur var slut, hvor både gamle kendte ansigter, men også en del nye ansigter, deltog, og medvirkede til en skøn tur.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ældre Sagen Sæby på vellykket Vestkysttur' til en bekendt